En lotteri-seddel
Alle kan se det indlysende vigtige i, at stoppe bilister der kører helt uden hensyntagen til noget som helst, hvor den almindelige fartbøde ikke er dækkende Men jagten på straf af disse få bilister har parkeret retssikkerheden som en død i bagagerummet.
Som det ser ud efter de første få uger, hvor en ny lov mod vanvidsbilisme har fungeret, har politiet haft mere end travlt med at beslaglægge biler. Den efterfølgende konfiskation er en lotteri-seddel, som kan ramme hvem som helst, uanset skyld, og helt uden, at straffens størrelse er sat i forhold til forseelsen.
Interessant nok er det EU, der har sat i søm i dækket. Her mente man trods alt ikke, at det skal være muligt at konfiskere bilejeres pantsatte værdier for flere millioner kr., alene fordi ejeren har lånt bilen ud til naboen, som kørte 101 km/t på vej ud af byen.
Beslaglæggelse og konfiskation
Det er vigtigt at holde to begreber adskildt: Beslaglæggelse og konfiskation.
Hvis en betjent mener at være vidne til vanvidkørsel, kan han beslaglægge bilen på stedet. Det giver mening, at en person, der netop har optrådt helt uforsvarligt i trafikken, får en straksstraf: Han kan ikke køre videre.
Derefter er det op til en dommer, om bilens ejer får bilen tilbage igen, altså om bilen bliver konfiskeret, så staten kan sælge den og lægge provenuet i statskassen. Og her begynder lotteriet, som helt afhænger af, hvordan bilen er finansieret og registreret.
Er det din egen bil, er det eksempelvis vigtigt, om du har betalt den kontant, lånt til den med sikkerhed i huset, eller om en bank eller et finansieringselskab har pant i bilen. Hvis der er pant i bilen, kan dommeren nemlig nok tage den, men panthaver skal have sin penge. Har man ondt i sinde med en bil, skal man med andre ord blot sørge for, at den bilen, man benytter, er pantsat mest muligt.
Straf-rabat til leasingbiler
Hvis bilen er lejet eller leaset, får leasingtageren indledningsvis den rabat, der består i, at der ikke er betalt fuld afgift af bilen. Leasingselskaber er fortsat de eneste i Danmark, der kan betale registreringsafgift på månedsplan i stedet for på én gang, som alle andre bilejere gør.
Dernæst er der det kildne spørgsmål, som formentlig er hele lovens omdrejningspunkt. Trafikminister Benny Engelbrecht tog nemlig initiativ til loven efter en række episoder, hvor personer uden respekt for nogen love kørte voldsomt kraftige biler, de havde leaset.
Så hvis vandvidsbilisten kører leasingbil, skal leasingselskabet nu godtgøre, at de har tjekket op på manden, og at han ikke lignende en vandvidsbilist, da de leasede bilen til ham. Hvad det betyder, får vi først vished for, når de første domme falder. Selve loven er mere en uklar på netop dette område.
Leasingselskaber bliver bødeopkrævere
Ind til videre virker de fleste, større leasingselskaber overbeviste om, at der skal en del til, for at staten kan beslaglægge en bil, der er kørt af en dømt vanvidsbilist. For hvordan kan man forudse, at en person vil køre vanvidskørsel?
Politiets pressetalsmand, Christian Berthelsen, udtalte derimod i et interview i TV2 Lorry, at der efter hans vurdering ikke skal meget til, for at staten kan beholde leasingbilen.
Det efterlader leasingselskaber med opgaven at indkræve pengene fra leasingtageren, hvilket etablerer en helt anden besynderlighed, nemlig at staten udskriver en bøde, og bestemmer størrelsen af den, men overlader opgaven med at indkræve bøden hos rette mand til private og firmaer.
Ingen kan forsvare bilister, der kører voldsomt hensynsløst i trafikken, men den seneste lov rammer næppe dem, man sigter mod. Den skubber derimod til grundlaget for vores retsstat: Nemlig at straffen tilfalder synderen, og at den står mål med forseelsen.
Hvis målet hellige midlet, har vi åbnet for rigtige mange midler, der kan helliges af rigtig mange mål. Det er ikke bare et retssikkerhedsproblem, men en angreb mod det helt grundlæggende demokrati.
Klik her for at få et godt tilbud på 3 numre af Bil Magasinet.
