Jeg forsøger alitd at styre uden om klicheer, fortærskede holdninger og urokkelige meninger. Det gælder naturligvis især i forhold til biler. Når jeg sætter mig ind i bil, nustiller jeg triptælleren - i bilen og i hjernen.
Men der er en biltype, som jeg har bare det svært med, og det er de små SUV-biler. Eksempelvis Nissan Juke. Hvorfor skal den være høj? Det giver ingen fordele, men masser af ulemper, som producenten så forsøger at kompensere for med alle mulige tekniske løsninger, i Jukes tilfælde en irriterende fast affjedring.
Opel Mokka er samme type. Det testede eksemplar er dog udstyret med en roterende undskyldning: Lige som Juke, så ligner Mokka en lille firehjulstrækker, og den testede version havde faktisk firehjulstræk, og jeg kørte vitterlig - en lille smule - off road i den (se billedet), og så giver det en eller anden mening.
Det har basis-versionerne dog ikke, og så bliver det bare en høj Opel Corsa.
Er jeg blevet lun på Mokka? På ingen måde. Ind til videre er der kun to biler i den klasse, der har gjort indtryk på mig: Mazda CX-5 og Audi Q5.
