Tre biler der udgår, som du kommer til at savne

Bilmarkedet undergår store forandringer i disse år. Det tager livet af bil-modeller, du troede var en fast del af model-programmet. Se tre her

2. juni 2019 af Mikkel Thomsager

Du er ikke i tvivl om, at begrebet SUV ikke længere blot er en modelbetegnelse, det et et livsgrundlag for enhver bilproducent, der ønsker at overleve de næste fem år. Flere producenter har næsten ikke andet på programmet.

Det bliver til gengæld endeligt for andre kendte og hidtil succesfulde bilmodeller. 

Her er tre modeller, som har været en del af dit bilbillede i årtier, men som nu hører op.

Volvo V40 T3
© A. Hansen

Volvo V40

Man skulle tro, at et salg på 77,587 Volvo V40 i 2018 var nok til, at Volvo ville holde fast i konceptet. Men det er det ikke, hvilket delvis forklares af, at de godt 77.000 solgte i 2018 var 23 pct. færre end i 2017. 

Volvo's større og særdeles succesfulde XC60 solgte 189.459 styks samme år. Så derfor udgår Volvo V40 formentlig allerede i år. 

Volvo V40, der bygges i Belgien, blev introduceret i 2012, som en direkte konkurrent til Audi A3. Den bygger på samme teknik, som den daværende Ford Focus, og det er den sidste Volvo i det nuværende modelprogram, der bygger på Ford-teknik, efter at Ford solgte Volvo til Geely i 2010.

Så en afløser presser sig på, men Volvo mener, at markedet for premium hatchbacks er hastigt på vej ned, og derfor udgår V40 af programmet angiveligt allerede i år. 

I stedet ventes en mindre, mere coupé-agtig men stadig SUV-lignede variant af den nye Volvo XC40. 

Jaguar Xj
© A. Hansen

Jaguar XJ

Siden 1968 har bogstaverne XJ være synonym med Jaguar, og modellen har været i centrum for Jaguars overlevelse i flere omgangen. Således også den nuværende 8. generation med kodennavnet X351, der blev præsenteret i 2010.

Men i juli er det slut. Jaguar har produceret mere end 120.000 af modellen, men efterspørgslen efter store luksus-sedaner er faldende, og Jaguar har taget konsekvensen, og stopper produktionen.

Angiveligt er det dog ikke ensbetydende med, at modellen og navnet udgår. Ifølge britiske medier har Jaguar planer om at reintroducere model, type og navn som en ren elbil.

Ford C-Max

Der var en gang hvor MPV-bilerne var det alle ville have, og bilproducenterne præsenterede stribevis af dem. Således også Ford der med B-Max, C-Max og S-Max og Galaxy havde en MPV til ethvert behov.

Men verdens bilkøbere vil ikke længere have MVP'er, de vil have SUV'er, og dermed falder salget af de traditionelle MPV-biltyper, således også hos Ford, som har taget konsekvensen i forhold til C-Max, der udgår af produktion i juni, uden at der kommer en afløser.

Den første C-Max kom i 2003. Den nuværende model kom 2010 og da også i en 7-sædet versioner.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...