Citroen Berlingo 2018 Jyllands-Ringen
Citroen Berlingo © Søren Juul

Syv biler med i finalen om Europas bedste fornuftskøb

AutoBest kårer Europa bedste hverdagsbil. Bil Magasinets redaktør Mikkel Thomsager er med i juryen

18. oktober 2018 af Bil Magasinet
Peugeot Rifter 2018 Jyllands-Ringen
Peugeot Rifter jyllandsringen årets bil 2019

Peugeot Rifter er sammen med Citroën Berlingo og Opel Combo, som er teknisk identiske biler, med i finalefeltet til kåringen af AutoBest Car 2019. 

Den Europæiske AutoBest jury, der har Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager som dansk jury-medlem har valgt de syv finalister til kåringen af AutoBest Car 2019 med undertitlen "Best Buy Car of Europe in 2019". 


Blandt finalisterne er hele to Citroën-modeller. Det gælder den nye Citroën Berlingo, der som model deler nominering med de teknisk identiske Peugeot Rifter og Opel Combo, og Citroën C4 Cactus. 

De syv nominerede biler er:

  • Citroen Berlingo/Peugeot Rifter/Opel Combo
  • Citroen C4 Cactus
  • Dacia Duster
  • Ford Focus
  • Kia Ceed
  • Toyota Corolla 
2019 Toyota Corolla Paris Motor Show
2019 Toyota Corolla

Toyota Corolla havde verdenspremiere på biludstillingen i Paris i begyndelsen af oktober, og nåede ikke med i den danske Årets Bil-kåring. Men den er med i den europæiske AutoBest-kåring.

Kun to sammenfald i modeller

I sidste uge kårede Motor Journalisterne Klub Danmark sine fem finalister til den danske kåring af Årets Bil i Danmark 2019. Bil Magasinet har hele seks jurymedlemmer i denne kåring, hvor finalisterne blev.

  • Ford Focus
  • Jaguar I-Pace (elbil)
  • Hyundai Kona electric
  • Kia Ceed
  • Peugeot 508

Kun Ford Focus og Kia Ceed går således igen i de to kåringer. Den danske jury havde dog ikke mulighed for at stemme på Toyota Corolla, som ikke kunne stille til den danske kåring. Det kan den altså til AutoBest 2019.

Den danske jury afslører sin vinder den 23. januar. AutoBest er klar med et resultatet den 15. december.

Ford focus 2018 Jyllands-Ringen
Ford Focus

Ford Focus er med i finalen både i den danske kåring Årets Bil i Danmark 2019 og i AutoBest Car 2019.

Hvad er AutoBest

AutoBest er oprindeligt et østeuropæisk sidestykke til den mere kendte Car of The Year, men de senere år er juryen udvidet med motorjournalister fra hele Europa, så der er i dag er 31 europæiske nationer repræsenteret.

AutoBest adskiller sig grundlæggende ikke fra Car Of The Year-kåringen bortset fra, at den fokuserer på hverdagsbiler. Prisgrænsen for nominerede biler er således 20.000 Euro (150.000 kr.) for en afgiftsfri basisbil, som skal være tilgængelig til denne pris i minimum fem europæiske lande.

I Danmark er "Årets Bil i Danmark" mere kendt og også mere vedkommende for os.

AutoBest kårer sin "Best Buy Car of Europe" hvert år i december, efter et finale-arrangement med fem til syv udvalgte finalister, der finder sted i november. Derudover fejrer AutoBest branchens notabiliteter med titler som "Årets Firma", "Årets Bildesigner" med flere. 

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.