Fik lige en ekstra tur i den nye Opel Astra, som var med ved kåringen af Årets bil i Danmark.
Selv om Opel fra gamle dage har blød-hat-og-cigar-stump image, så har Opel haft godt styr på designet de sidste 10 år, og den nye Astra er endnu et højdepunkt, som følger op, hvor Insignia slipper.
Den oser af styrke og smidighed og den er muskuløs og særdeles velproportioneret. De flotte linjer koster tilsyneladende lidt på rummeligheden, men nu har den fået kopholdere og mere aflæggeplads omkring førerpladsen, så jeg tilgiver det meste.
Førerpladsen er også godt designet, lækker og i en flot finish. Selv med kraftige motorer virker den dog ikke hurtig, og på Jyllands-Ringen afsløredes svingdynamikken som neutral, grænsende til det kedsommelige. Understyringen er tøjlet, men overstyring er der heller ikke noget af. Til gengæld er komforten fremragende.
Men Astra er HOT, alene fordi den ser sådan ud.