Dirk Vermeerschs klassevinder BMW fra 24 timers løbet på Spa i 1981 sælges på Bonhams auktion samme sted i maj.

Racer-vin med målflag, ja tak

Racerkører, der slår sig på vinproduktion, må naturligvis laver en racervin. Og den smager godt!

18. april 2015 af Mikkel Thomsager

Jeg er stor fan af Le Plan-vinene fra Rhone. De er runde og fyldige med stor bærsmag og smager selvsagt fantastisk. Men jeg kan ikke undsige mig fra, at vinenes historie og etiketternes design også spiller ind.

Manden bag vinene hedder Dirk Vermeersch (62). Han kørte sportsvognsracing fra 1978 til 88, mest i begyndelsen af 80'erne, hvor han kørte en BMW 530i, som han vandt sin klasse med ved 24 timers løbet på Spa i 1981. Samme år gennemførte han  Paris-Dakar i en Mercedes GD. Han blev nr. 37.

Hans BMW 530i er i øvrigt til salg ved Bonhans auktion på Spa i Belgien til maj. Den er vurderet til mellem 900.000 og 1.200.000 kr. Se den her.


Dirk, der er Belgier, var kendt for at være en minutiøs og præcis racerkører, der aldrig overlod noget til tilfældighederne. I 1986 var han dog ude for en alvolig ulykke, og siden slog han sig på bilhandel. Han blev Volvo og Maserati-forhandler i Antwerpen, men 1999 besluttede han sig for at skifte bane. Han slog sig ned i Sydfrankrig, hvor han overtog en lille vingård, og uden forudsætninger begyndte han at producere vin.

Det blev han ret god til. Fra den første lille vingård, har han forløbende udvidet produktionen. Senest har han overtaget en vingård i Chateauneuf du pape, hvor han producerer sin nye topvin.

Vinene koster fra 60 til 300 kr., og de hedder alle GT med et efterfølgende bogstav, der som regel beskriver druen. Le Plan Vermeersch GT-A er således lavet på Amaron-druen, GT-G er lavet på Grenache-druen og GT-V er lavet på Viognier-druen. GT-D står for Deux, som betyder sød på fransk, og GT-1 er hans nye topvin fra Chateauneuf du pape. Han laver dog også almindelige bordvine, som blot hedder Le Plan, men alle etiketterne er lavet med inspiration fra det ternede flag.

Race og vin er ikke en ukendt kombi. Den tidligere formel 1 pilot Jarno Trulli, der nu kører Formel E, har sin egen vingard, og det samme er tilfældet for den amerikanske racerlegende Mario Andretti, som faktisk er storproducent.

Det er svært at påstå, at vine bliver bedre af, at der står en racerpilot i spidsen for produktionen, men det er vel med vin, som med biler, at de bliver mere interessante, hvis der følger en god historie med.

I Danmark forhandles Dirk Vermeerschs vine af emilievin.dk. Find Le Plan vinene under "Rhone".

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...