© Gooding & Co.

Porsche 911-versionen der kom af en Fiat

På bestilling af en forhandler i USA producerede Bertone i 1966 én 911 Spyder, der tog afsæt i en Fiat 850 Spider.

23. august 2018 af Mikkel Thomsager

Jeg måtte tjekke en ekstra gang, da auktionsfirmaet Gooding & Co præsenterede en særlig Porsche, der er med på deres prestigefyldte klassikerauktion i Monterey den kommende weekend. Det er en Porsche  911 roadster eller Spyder, men den ligner til forveksling min gamle Fiat 850 Spider.

Tyskerne staver Spyder med "y". Italienerne staver det med "i". I begge tilfældet er det betegnelsen for en åben to-personers sportsvogn.

Fiat 850 Spider var en af de få Bertone-designede Fiat'er, der kom i produktion. Teknisk set var det en Fiat 850 fra 1964, men Spideren, der kom året efter, var Betones helt eget design, som adskilte sig fuldstændig fra resten af 850 programmet. 

Bertone byggede i øvrigt også selv bilen på sin egen fabrik.

Det er en nydelig lille 2-personers roadster, med hækmotor, en overraskende rummelig kabine og et snedigt, simpelt kaleche-arrangement, som gav bilen en elegant, distinkt profil.

Jeg havde sådan en i flødehvid og tvivlsom stand fra 1992 til 2000.

Fiat 850 Spider 1968

Fiat 850 Spider kom i 1965. Dette er dog en serie 2-model også kaldet Sport Spider, der kom i 1968. Den kendes på sine lodrette forlygyter. Serie I-modellen havde skrå forlygterglas.

© Fiat

Snedigt kalesche-arrangement

Det var den profil jeg omgående genkendte, på billedet af den unikke Bertone-designede Porsche 911 Spyder fra 1966, som Gooding har med på sin Pebble Beach auktion. 

Og der er en naturlig sammenhæng mellem de to biler. Bertone-Porschen kom nemlig mindre end et år efter at Fiat havde lanceret Bertones 850 Spider, så om ikke andet kan designet af de to hækmotoriserede biler ses, som del af Betones udtryk for den tid. 

Porsche 911 Spyder benytter da også samme snedige kaleche-arrangement som Fiat 850 Spider. Kalechen ligger gemt under en klap, som gør det muligt at montere eller afmonteret taget på få sekunder.

Der var i øvrigt på samme biludstillling, at Lamborghini viste den Bertone-designede Lamborghini Miura for første gang.

Porsche 911 Spyder Bertone 1966

Porsche 911 Spyder Bertone 1966 er større end Fiat-sidestykket, og de delvist perforerende forlygteskjulere antyder også, at det er en langt dyrere bil.

Afløser for Porsche 356 Cabriolet

Bag Porche Spyder-projektet stod den daværende amerikanske Porsche-forhandler, John von Neumann, som mente, at der var behov for en Porsche 911 roadster på det amerikanske marked.

Havde havde haft succes med at sælge de åbne versioner af Porsche 356, men Porsche havde ikke planer om at lave en åben version, at afløseren, Porsche 911, så den østriskfødte John von Neumann tog sagen i egne hænder.

I 1965 fik han lov at købe et chassis med drivlinje af Porsche, og han betalte derefter Bertone for at komme med et bud på en roadster-version af Porsche 911.

Designhuset var klar med bilen til biludstillingen i Genève allerede året efter i 1966, og altså også bare et år efter at Bertones Fiat Spider blev introduceret.

Porsche 911 Spider Bertone 1966 Geneva Motor Show 1966

Porsche 911 Spyder Bertone, som den tog sig ud på biludstillingen i  Genève i 1966.

Mellem 4,5 og 6,5 millioner kr.

På Biludstillingen blev den italiensk-designede Porsche vist side om side med Porsche's egen nye Targa-model, og det var ikke op til John von Neumann, om bilen skulle sættes i produktion. 

Angiveligt var begejstringen for bilen stor under udstillingen, men den efterfølgenden interesse var begrænset, måske også fordi Porsche ikke selv havde en interesse i at fremme den amerikanske forhandlers bil. De så hellere at deres egen nye Targa få succes.

I sidste endte var det Porsche's beslutning, at Spideren ikke skulle sættes i produktion, og John von Neumann endte med at tage den enlige prototype til USA, hvor den forblev i hans eje til 1987.

Derefter skiftede ejer flere gange, og nu er den så på programmet til Gooding & Co's mest prestigefyldte auktion på Pebble Beach, USA, den 25. august. 

Ganske usædvanligt har auktionshuset ikke en officiel vurdering af bilen, som ikke er i concours stand, og den har også skiftet farve fra oprindelig rødbrun til sort, men andre auktionsmedier angiver værdien til at være mellem 4,5 og 6,5 millioner kr.

Fooork jeg kunne god tænke mig at give et bud. Men en Fiat 850 Spider, der fås i brugbar stand fra 60.000 kr., er nok mere inden for min rækkevidde.

Fiat 850 Sport Spider 1968 brochure

En original brochure-forside for Fiat 850 Sport Spider til det amerikanske marked, som var hovedaftager af modellen. 

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.