Jeg har sat mit kryds - og min boller
Jeg har sat mit kryds - og min boller© bilmagasinet.dk

Pinefuld kørekamp

Valgkampen er allerede udpint, og resultatet ligner, at det bliver dyrere at køre bil

2. september 2011 af Mikkel Thomsager

Det er snart fire år siden, der sidst var Folketingsvalg, så man burde vel være tændt på et nu. Det er bare som om, den valgkamp allerede har stået på i over et år. Jeg har i hvert fald haft svært ved at mande mig op til en ærlig diskussion.

Og selv om det ville være rart med friske kræfter på Christianborg, så er der vel ingen med bil, der tør overlade rattet til Socialdemokraterne og deres røde passagerer.

I virkeligheden er den politiske forskel mellem rød og blå ikke større, end at din og min hverdag fortsætter helt uforandret efter et valg. Det eneste, du kan være sikker på, er, at Socialdemokraterne vil kræve ekstra skatter ind, og at bilen er udnævnt som et præcist mål.

Straffes for at arbejde i København
Betalingsringen om København lyder i virkeligheden ikke så skidt i mine højttalere, hvis bare vi er enige om, at pengene skal gå til en reduktion af registreringsafgiften. Det kunne passende være starten på den påkrævede omlægning af bilafgifterne fra, at betale for at købe bilen, til, at vi betaler for at køre i den.

Men det er absolut ikke en del af Socialdemokraternes plan. De vil bare stoppe pengene i kassen - eller endnu værre, lade det være op til Københavns Kommune at indkræve, administrere og sågar indkassere pengene. I betragtning af, hvordan de klarer det med P-afgifter, ville det være en rendyrket katastrofe.

Nå. Jeg har sat mit kryds - i blå blok. Ny håber jeg, dem, der har fået min stemme, gør sig fortjent til det.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...