
Hvornår er det jul? For nogle er det den 1. december, for andre når julelysene er sat op på hovedstrøget. For mig er det når Bil Revyen udkommer, og det var i torsdags.
Altså ikke, at der behøver hænge julepynt og julesang i alle højttalere fra da af, men når Bil Revyen er på gaden ved man, at julen er på vej, og så er det ok med resten af spektaklet.
Bil Revyen er næste lige så gammel som julen.
Velkommen til 54. årgang
Bilårbogen over dem alle er udkommet hvert år siden 1959 og i det nuværende format siden 1964. Oprindelig skabt af Forlaget Palle Fogtdal, siden overtaget af Bonnier og siden 2000 udgivet af Bil Magasinet.
Den har en fast læserskare, heriblandt mange abonnenter. Af samme grund sætter vi en store ære i, ikke at ændre på konceptet. Så derfor ligner Bil Revyen 2018 den fra 2017.
Ensartetheden dækker dog over mere end 500 tekster, som adskiller sig hvert eneste år.
Det er dem, der gør oversigten til underholdende og interessant læsning, som nydes i bidder af 470 karakterer. Så meget kan der står om hver enkelt bil.
Ret svær skriveopgave
Det burde en let skriveopgave. Men det er det ikke. Kunsten ligger i at få det hele med på 470 karakterer, og det kræver både indsigt, overskud og gode skriveevner.
De seneste år er det Peter Henneberg, der har skrevet den, og det gør han godt.
Jeg har læst den og glæder mig til at gøre det igen, når jeg de kommende måneder falder over Bil Revyen 2018 på toilettet, i soveværelset og i magasinbakken. Først når jeg finder den der - til jul - bliver det rigtig hjul.
Køb Bil Revyen 2018 her
