Hyundai Nexo lys i front guldfarvet
Hyundai Nexo © A. Hansen

Hyundai Nexo er bilen, der kører luften renere

Hyundai Nexo drives af strøm, som den selv laver fra en brændselscelle og en tank med brint. Et luftfilter renser endda omgivelsesluften, mens du kører

2. juni 2019 af Mikkel Thomsager


Selv Danmarks Radio kunne i denne uge fortælle nyheden om, at nye dieselbiler slet ikke forurener så meget, som vi er blevet truet til at tro. Bilmagasinet.dk havde nyheden i sidste uge.

Selv med den mastodontiske Klimahellighed i ryggen skal man nok være skeptisk over for påstanden om dieselmotoren som miljøets redningsmand. Men hvad så med brint – fungerer det som drivmiddel i hverdagen?

Ja, det gør det, og det fik jeg underbygget i denne uge, hvor jeg for første gang kom bag rattet af Hyundai nye brintbil, Nexo.

Hyundai Nexo bronce fordæk Hankook Ventus S1 evo2 SUV
© A. Hansen

Mens vi alle taler elbiler, hentede jeg Nexo, kørte en lang tur, tankede brint, og kørte en endnu længere tur - på el. 

Styretøjet har lige så meget feedback som et Nintendo-bilrat, og ved motorvejeshastighed er der overraskende meget hjulstøj fra de specielle Hankook Ventus S1 evo2 SUV-dæk, som er SUV-udgaven af Hankooks ellers fine Ventus S1 dæk. Nexo kører på 245/45 19.

Men derudover er Nexo stor rummelig lækker luksusbil i hatchback format. 

Den kører som en elbil, men med i bilen er en brændselscelle, som sikrer løbende strømforsyning. Med fuld tank er der strøm til over 600 km i NEDC-normen, hvilket vil sige op mod 500 km i den virkelige verden.

Hyundai Nexo udstødning vand våd plet

Nexo slipper en sjat vand fra et afløbsrør under bilens bund, når du parkerer. Det er rent, og efterlader ikke pletter.

© A. Hansen

Brændselcellen laver brint om til strøm og vand. Strømmen udnytter elmotoren på 163 hk direkte. Den giver Hyundai Nexo, der har Audi Q5-størrelse, en accelleration fra 0-100 km/t på 9,2 sekunder og en topfart på 179 km/t.

Vandet lukker den ud af et lille rør, der sidder midt under bilens flade bund. Det sker når man stopper bilen, hvor stilfærdigheden brydes af en pumpe, der lægger vandet i en pyt lige under bilen.

Brint tankes som benzin

Til formålet skal man bruge brint, som tankes på næsten samme måde som benzin, og det tager ca. lige så lang tid. Eneste udfordring er, at der ind til videre kun er otte brint-tankstationer i Danmark, heraf ligger de to i København. De øvrige seks ligger i Aalborg, Køge, Korsør, Aarhus, Kolding og Esbjerg.

I maj fik København otte brint-taxi'er, i form af otte styk Toyota Mirai.  

Jeg vil gerne redde miljøet, men jeg tror det skal ske med teknologi. 

Kald mig bare klimatosse.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...