Bil Magasinet var blandt de allerførste, der testkørte den nye Lotus Elise, da den kom frem helt tilbage i 1995, fordi det meste af bilen da blev produceret i Tønder.
Lige siden har jeg haft en blødt punkt for den oprindelige Elise, selv om køreegenskaberne blev betydeligt bedre i efterfølgerne.
Modsat mange Lotus-fans, er jeg faktisk også ret glad for den 1,8 liters Rover-motor, som Lotus benyttede i mange år.
TVR 350i, der var i produktion fra 1983-89, er en af rigtige mange TVR-modeller, jeg har et blødt punkt for.
Ærlig talt tror jeg ikke, der er nogen TVR-modeller, jeg ikke har et blødt punkt for. Det er vilde, kompromisløse sportvogne tegnet, som man ville gøre det selv.
Men 350i, der benytter Rover V8'motoren, er placeret godt oppe på listen. Det har en rendyrket ægte 80'er stil, monteret med en velspindende V8'er, og så ser det ud som om den er bygget lidt bedre end de fleste TVR-modeller (ejeren kan sikkert korrekse mig). Mest af alt er den bare cool.
Peugeot 304 cabriolet! Jeg ved simplethen ikke hvorfor, men jeg synes der er noget godmodigt, venlig køreglæde over hele konceptet.
I en mere seriøst søgning har jeg tidligere været tæt på en 504 Cabriolet, som er virkelig elegant. I den henseende er 304 jo nærmet en undskyldning for sig selv, men jeg kan ik' la' vær' med at synes om den.
Peugeot-kendere vil selvfølgelig påpege, at den rigtige model er forgængeren, 204 cabriolet, der kun blev produceret fra 1969 til 70, men af en eller anden grund synes jeg efterfølgeren, Peugeot 304, der blev produceret frem til 1972, er federe.
Lige siden jeg hver lørdag fulgte med i Bobby Ewings kamp for retfærdighed i 70'er tv-serien Dallas, har jeg ønsket mig en Mercedes 450SL, af den årgang der hedder type 107.
Jeg synes den er flot med et distinkt, lidt højrøvet og reserveret udtryk. Den er ikke muskuløs men enkelt og elegant i sin stringente streg. Den rummer 70'ernes overklasse i én bilmodel.
Da jeg lovede mig selv, at jeg skulle have en, har jeg fulgt prisudviklingen, set på mange, og kørt en del siden. Hver gang falder det på, at jeg ikke bryder mig om måden, den kører på.
Lige siden jeg så Fiat Dino Spider første gang, har jeg været betaget af den. Jeg synes simpelthen, det er en af verdens smukkeste cabriolet'er, hvorved den jo slår flere åbne Ferrari'er (undtaget Ferrari 250 GT California fra 1957).
Jeg har også kørt Dino et par gange, og jeg blev ikke skuffet, hvilket formentlig også skyldes Ferrari V6-motoren, som den jo deler med Ferraris Dino-modeller og Lancia Stratos. Dino Spider og Coupé var i produktion fra 1966 til 73.
Det her er den Fiat, der retfærdiggør familieskabet med Ferrari. Jeg kiggede på mange i 00'erne og vidste, at det var da, jeg skulle slå til, for at få værdigevinsten med. Jeg slog jo ikke til - men jeg fik ret.
