Så er jeg stukket af på ferie. Som sædvanlig i Vestjylland. Det var en lang tur - mere om det senere. Ikke desto mindre tog jeg tværs over hovedlandet tirsdag, hvor der er uorganiseret træf på P-pladsen ved Kalø Vig, nord for Århus hver tirsdag.
Vejret var fremragende, og det lokkede mere end 300 flotte klassikere og veteraner ud af garagerne. Tirsdag var der rigtige mange Ford Mustang, men der var selvfølgelig masser af andet godt at se på. Ingen særinteresser går forgæves til Kalø på en tør tirsdag i sommerhalvåret.
Blandt andet mødte jeg en fantastisk flot Renault Alpine 610, en Fiat Dino Coupé, en original Maserati Quattroporte og masser af andre lækre ting. Alle er glade og klar til en snak om biler, afgifter, reservedele, renovering og køreoplevelse. Det bliver ikke bedre.