Fra sommerferien udkommer Bil Magasinet kun på norsk

En terrorjagt på danske magasiner gør, at Bil Magasinet fra sommerferien ikke længere kan udgives på dansk

25. december 2014 af Mikkel Thomsager

Vi ved, at en norsksproget udgave vil gøre magasinet sværere at læse for dig, men regeringen lægger en særskat på dansksprogede magasiner fra sommerferien, og det betyder liv eller død for mange danske magasinet. Bil Magasinet vælger at konvertere!

Kan du forestille dig det?

Nej. Det kan Bil Magasinet heller ikke, og selv om vi bliver udsat for et decideret terrorangreb fra staten, så vil Bil Magasinet fortsat udkomme på dansk. Intet andet giver mening. Men særskatten på det dansksprogede magasiner er god nok.

Mens danske aviser helt er undtaget for at betale 25 procent moms, så skal magasiner og alle andre publikationer betale moms. Dog slipper magasiner for at betale moms for blade til abonnenter, hvis de sendes fra et ikke EU-land. Det har enorm betydning for Bil Magasinet, fordi vi har mange trofaste abonnenter, hvorfor vi har udgivet Bil Magasinet fra Norge i mere end 10 år.

Det er denne retmæssige momsfritagelse, som staten nu vil lukke, ved at opkræve moms af dansksprogede magasiner, der tilsendes fra et ikke EU-land, men ikke magasiner på andre sprog.

Det betyder, at Bil Magasinet skal betale moms af alle magasiner, hvis vi udkommer på dansk, men ikke hvis vi udkommer på norsk. Hvor norsk er der endnu ingen, der har turdet tage stilling til.

Tidligere fik storkunder hos Postvæsenet en rabat, og staten hjalp også til med tilskud til porto, når dansksprogede udgivelser skulle sendes ud, fordi det er dyrt. Den slags tilskud, som var en slags støtte til det danske sprog, blev udfaset fra midten af 90'erne, og Bil Magasinet har siden levet helt uden nogen form for tilskud. Det er alene dig som læser og/eller annoncør, der sikrer, at vi kan udkomme.

Med mange abonnenter opnår Bil Magasinet delvis momssidestilling med aviserne, som er helt momsfritagede, uanset hvad de laver. Aviserne kan således lave alle de magasiner, de vil, uden at betale moms, ligesom udenlandske magasiner altså også er fritaget. Det er helt igennem unfair konkurrence, og det fremsatte forslag kan ikke ses som andet end en særskat på det danske sprog.

Hvis det fremsatte lovforslag bliver vedtaget, skal Bil Magasinet udkommer på norsk - eller et andet fremmesprog - for at få samme vilkår, som aviserne.

Vi synes naturligvis det er fuldstændig urimeligt, og vi fatter ikke for fem ord af logikken i forslaget. Politikere læner sig op af en embedsmandsberegning, som siger, at der i alt vil komme 60 millioner ekstra i statkassen, i det alle naturligvis bare betaler 25 procent ekstra for deres tilsendte magasiner.

Det tror vi desværre ikke på. Det vil reducere antallet af magasiner udgivet på dansk markant, den vil redcuere oplaget på mange udgivelser, det vil koste arbejdspladser, og det vil også få konsekvenser for Bil Magasinet. Hvilke tør vi ikke sige endnu.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...