Ferrari 360 Challenge fælge
© A. Hansen

Rigtig men skidt, forkert men flot

Fælgene på min Ferrari ser godt ud, men det er ikke de rigtige til bilen, så skal de skiftes?

18. april 2019
Hot Wheels Ferrari 360 Spider

Min bil på et billedet taget den 16. januar 2007 hos Auto Koening i Tyskland, da Ferrari-forhandleren havde den til salg som brugt med 5.500 km på tælleren. Her ses de originale fælge.

Hvilke fælge er de rigtige til en bil: Dem der ser godt ud, eller dem der er historisk korrekte?

Jeg kan ikke blive enig med mig selv, efter at jeg fandt et sæt af de fælge, som faktisk hører til min bil.

Min Ferrari er født med de fem-egede fælge med tynde eger (billedet herover), som de fleste 360'ere er født med. Ejeren før mig skiftede til BBS-fælge (se dem på bilen her), som er identiske med de, der sidder på track-versionen af 360 kaldet 360 Challenge Stradala. De fælge er også 19" i stedet for 18", og de er fede. Klart de flotteste til min bil, synes jeg.

Det er reelt ikke præcis samme fælge, som på Challenge Stradale versionen, for indpresningen på en Challenge Stradale er en anden end på gadebilen, så det er lidt snyd.

Det har jeg svært ved at abstrahere fra.

Min bil har det, der hedder Challenge-pakken. Det omfatter primært en anden hækgrill og ikke mindst skålsæderne i kulfiber. Men i denne pakke indgår også en 5-eget, 18" splitfælg, som jo således burde sidde på bilen.

Jeg ved det, for med min bil fulgte et særligt Challenge-katalog, i samme størrelse og stil som instruktionsbogen.

Jeg synes bare ikke, de fælge er ret fede. Sidste weekend faldt jeg over dem, og kom igen i tvivl. Burde jeg sætte dem på i stedet?

Hot Wheels Ferrari 360 Spider Hotte Wheel
© A. Hansen

360 Spider som modelbil

Jeg har en model, af min bil, endda i den rigtige sorte farve. 50 procent af alle Ferrari'er med V8-motor er røde, så en sort er usædvanlig, også når det gælder modelbiler.

Min familie faldt over denne, som faktisk er en Hot Wheels modelbil. Hot Wheels havde åbenbart rettighederne til at lave 360 Spider modelbiler, og jeg har set den flere gange i flere farver i metal og flot finish, men aldrig i sort.

I Hot Wheels 1:18 har modelbilerne altid de almindelige sæder, men modeller i mindre størrelser, også lavet af Hot Wheels, har jeg set med Challenge-sæderne, som i min bil, dog aldrig i sort.

Jeg tror denne sorte modelbil er en Kina-kopi, for hjulene ikke kan rotere, og den er helt i plastik og i dårlig finish.

Som det ses herunder, har den heller ikke de rigtige fælge på, men nærmest en mellemting mellem de originale tyndegede fælge og Challenge split-fælgene, og disse har jeg aldrig set i virkeligheden.

Hot Wheels Ferrari 360 Spider Hot Wheels rim
© A. Hansen

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...