Audi-direktør arresteret

Det er så vildt, som det lyder: Den øverste direkte for Audi er arresteret, fordi politiet er bange for at han skal fuske med beviser

19. juni 2018 af Mikkel Thomsager
Audi Prof. Dr. Rupert Stadler

Gårsdagens nyheder fra Tyskland handlede og uenighed i den tyske regering.

Det har formentlig passet Audi godt, for det skyggede over den interessante nyhed om, at den øverste chef for Audi, Prof. Dr. Rupert Stadler, var blevet arresteret.

Tysk politi har anholdt ham for at forhindre, at han kan påvirke beviser i en sag, der har forbindelse til diesel-skandalen.

Hvis det lyder vanvittigt, så er det fordi det er vanvittigt. Rupert Stadler er ikke bare blevet arresteret, han er sat i detentionen, mens politiet ransager hans hjem, og han har udsigt til at spendere flere nætter i politiets varetægt.

Jeg kan ikke huske fortilfælde.

Mandag aften var jeg med i "Datolinjen" på Radio24syv om det spektakulære sag. Du kan høre indslaget her. 

Oliver Schmidt VW

7 års fængsel

Hvad sigtelsen mod Audi topchefen handler om, er uvist. Hverken myndigheder eller Audi har hidtil udtalt sig om det, men at ansvar for bilproducenters gøren og laden i miljøsprøgsmål kan ramme på højeste niveau, vidner en anden sag fra december 2017 om. 

Da blev tyskeren Oliver Schmidt dømt syv år fængsel for sin andel i den amerikanske diesel-skandale. 

Oliver Schmidt var chef for VW-bilernes miljøforhold i USA fra 2012 til begyndelsen af 2015. I sommeren 2015 var han på vej hjem til Tyskland efter en ferie i Florida, da han blev anholdt, for sin andel i den amerikanske skandale, som altså gav ham syv år i amerikansk fængsel.

Måske er du interesseret i...