De der shorts, behøvedet du ikke se i TV
De der shorts, behøvedet du ikke se i TV© bilmagasinet.dk

Det så du ikke på skærmen

Shorts og knækket brillestang ingen hindring

28. juni 2010 af Mikkel Thomsager

Du ser kun det på skærmen du skal! 

I dag kommenterede jeg på Teslas aktieemission på TV2 Finans kl. 17.00. Det skete med kort varsel, og der sad jeg på kontoret i godt slidte shorts, T-shirt og knækket brillestang, i sikker forvisning om, at den stod på ensom computer-klasken hele dagen.

Brillestangen knækkede fredag. Jeg købte nye briller samme dag, men der skal jo lige glas i, og i mellemtiden har jeg repareret de gamle med gaffatape og en stump tændstik! Det ser sgu ærlig talt ikke særligt intelligent ud, hvilket bekymrede mig en del, da jeg skulle på TV2 Finans kl. 17.00 med to timers varsel.

Men det er ikke noget problem, forsikrede smikøsen, der puttede pudder i hovedet på og: "Hvis du blot ser en smule til højre, når du taler, så kan man ikke se det der med brillerne", sagde hun. Af hensyn til de forvaskede shorts, var jeg i forvejen placeret i satelit-studiet, hvor billedet kun tages fra brystet og op, og ikke i selve studiet, hvor man kan se resten af kroppen.

Der sad jeg så, og kiggede lidt til højre, for at du ikke skulle se min knækkede brillestang, og sank lidt sammen i stolen, for at du ikke skulle se mine forvaskede shorts.

Jeg må indrømme, at jeg glemte det til sidst. Der var jo osse alt det med Tesla, at holde styr på. Men det gik - tror jeg. Endnu har ingen bemærket hverken gaffatape eller shorts. Gjorde du?

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...