© bilmagasinet.dk

Billedet, der nær havde kostet Mikkel Thomsager livet

Føreren mente ikke, at 70 km/t var nok - så han gav gas... og landede næsten oven på mig

28. august 2019 af Mikkel Thomsager

Vi har været et smut i arkivet og fundet billederne fra den dag, hvor vores chefredaktør, Mikkel Thomsager nær havde mistet livet. Han var blevet sendt på en opgave sammen med vores daværende journalist, John Sørensen. Artiklen blev bragt i Bil Magasinet nr. 173 fra januar 2006.

Læs hans fortælling herunder

Vi besluttede, at en artikel om bilen skulle illustreres af et hop-billede. Der er en bestemt bakke ved Ballerup, hvor man let kan lave det. Allerede ved 70 km/t letter bilen, til gengæld er vejen smal, der er stengærder på begge sider og der er selvsagt dårlig oversigt, så vi havde flere udkigsposter, for at sikre os, at det kunne foregå i sikkerhed.

Jeg skulle tage billedet (A. Hansen!). Jeg placerede mig helt op ad stengærdet i højre side, her følte jeg mig ret sikker.

70 km/t var ikke nok!

Jeg havde fortalt chaufføren, at 70 km/t var rigeligt, men han mente ikke, der var grund til at holde igen, så da han kom forbi, var det med noget højere hastighed. Han kom højt op i luften, som det fremgår af billedet, men da han landede, slog Sierra'en et pludseligt slag ud mod vejkanten, hvor jeg sad på knæ.

Den passerede mig med få cm og da sideudstødningen samtidig gav et ordentligt knald, fik jeg er seriøst chock og en lærestreg, som jeg næppe glemmer. Historien, som er skrevet af John Sørensen, er superfed og billederne er fantastiske. Men måske kan fotos købes for dyrt...

© bilmagasinet.dk
© bilmagasinet.dk
© bilmagasinet.dk
© bilmagasinet.dk
© bilmagasinet.dk

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.