Bil Magasinets første test nogensinde: Volvo 850 GLT

Sidste år fejrede Bil Magasinet 30 års-fødselsdag. Her får du den allerførste test af Volvo 850 GLT fra oktober 1991

22. januar 2022 af Mikkel Thomsager

Man skal være kender for at se forskel på Volvos flagskib, 960 og den nye Volvo i den lille prestige-klasse, 850. Faktisk ligner de hinanden som to dråber benzin både udvendig og indvendig.

Der er bare én forskel: 850 er bedre end storebror.

Bil Magasinet har haft lejlighed til at teste en 850 GLT, lånt af det svenske moderselskab en lille uges tid. Vi tilbagelagde mere end 1.000 kilometer danske og svenske veje og på banen, og det skulle vise sig at bliver et overordentlig godt bekendskab.

Volvo 850 er ifølge Volvo-direktør Peter G. Gyllenhammer den største satsning i skandinavisk industri nogensinde. Det er – trods alt – for tidligt at udråbe satsningen til en succes. Til gengæld kan vi med samme fjerne at frygt for fiasko. Selv til 380.000 kroner, som er prisen i Danmark, vil 850 GLT kunne placere sig i forhold til ikke mindst tyske konkurrenter i den lille prestigeklasse.

Volvo 850 er gennemtænkt. Den rummer en lang række indlysende detaljer, som hæver 850 over gennemsnittet, også når det gælder dagligt brug. Hertil kommer en stribe nye sikkerhedsindsalg, samt en enestående undervogn, som formentlig er den bedste Volvo nogensinde har lavet.

Midt i al begejstringen forekommer det derfor lidt grotesk, at de nye Volvos største minus er dens konservative design. Det gælder først og fremmest udvendig, men også indvendig, hvor et par uheldige detaljer fra 960 er nedarvet til lillebror.

Desværre må man også konstatere, at kvaliteten heller ikke når tysk niveau.

At 850 er en nedfotograferet 960 skal tages mere bogstaveligt end som så. Karrosseriet er næsten en kopi af 960, men også undervogn, motor og interiøret er i vidt omfang hentet fra 960. Også den nye femcylindrede motor er en reduceret 960’er. Volvos meget roste række-sekser fra 960 har simpelthen fået kappet en cylinder af. Den automatiske gearkasse er taget direkte fra 960, mens den fem-trins manuelle gearkasse er nyudviklet til 850.

På samme måde er hele interiøret med instrumentpanel hentet fra 960. Der er skete en række mindre ændringer, men designet og principperne er de samme.

Høj komfort i 850 GLT

Med 170 hestekræfter er 850 kun 34 hestekræfter sløvere end den større 960. Det giver masser af overskud også til sportslig kørsel. Det er undervognen naturligvis bygget til.

Alligevel bliver 850 aldrig ukomfortabel. Trods beskeden krængning og godt vejgreb føler man sig aldrig hårdt behandlet af lavprofildækkenes arbejder på underlaget.

Oplevelsen bliver naturligvis ikke ringe af, at kørestillingen er nogen nær det optime. Bil Magasinet svenske testbil havde en del ekstraudstyr, men førersædet med varme, dobbelt højdeindstillelig og lændestøtte samt aksialt og vertikalt indstilleligt rat bliver standard i Danmark.

Man skal være mere end almindelig vanskabt for ikke at finde den perfekte kørestillling i forhold til rat og pedaler.

Flot støjbillede

Til gengæld er loftshøjden ikke imponernede. Er man en meter og halvfems har man problemer med hårdtoppen, måske som følge af det elstyrede soltag, som er ekstraudstyr. Men lofthøjden imponerer heller ikke ved bagsædet, hvor der ellers er god plads i andre henseender.

Rulle til de forreste sikkerhedsseler er monteret i hovedhøjde på selve B-stolpen. Det gør B-stolpen lidt vel bredt til skade for udsynet. Til gengæld giver arrangementet plads til et nyt rullesystem med automatisk højdejustering.

Med til den fine oplevelse af god komfort hører også et forbilledligt lavt støjniveau. Bil Magasinet målinger foretaget af Teknologisk Institut i Århus, viser udsædvanligt fine værdier. Resultatet skyldes en ekstraordinær omfattende lydisolering, som blandt andet omfattet et dobbelt udstødningsrør med isoleret potte, kraftig dæmpning af såvel fastplader som bevægelige pladedele. Største støjkilde er dækkenes arbejde over underlaget. Sjovt nok minder kabinenlyden ved stærk acceleration mest af alt af den man kender fra en Mercedes 300D.

Rattet dækker

Elbejteningen af ruder og sidespejle (elbetjening af højre sidespejl er standard mens elruder for og bag er ekstraudstyr) er flyttet fra dørplaceringen i 960 til en mere naturlig placering mellem forsæderne. Instrumenteringen er ligeledes hentet fra 960, ure og typografigår igen. Det samme gør placeringen af de fleste kontakter, og det er ikke heldigt.

Bil Magasinets testeksemplar er udstyret med airbag (ekstraudstyr), som gør ratnavet stort. Men selv med standardrat formår ratkransen at dække over ikke mindre end seks kontakter, herunder kontakterne for lys, tågelys, elbagrude, elsoltag, haveriblink og trip-computer. 

Uheldigt, fordi man under kørsel skal fjerne opmærksomheden fra vejen for at finde den rigtige kontakt. Varme- og ventilationssystemet er ifølge svensk tradition mere end veldimensioneret. Til gengæld er det mekanisk betjening. Kun spjældet til recirkulation samt aircondition er elbetjent.

Enestående kørsel

Hvis førerpladsen indretning virker knap så overbevisende, så er køreegenskaberne helt entydige og meget overbevisende. 

Bil Magasinet test på Ring Djursland afslørede et helt formidabelt vejgreb. Formidling af underlaget sker med Goodyear Eagle NCT 2 i 195/60 VR15, og de kan uden tvivl taget noget af æren for det gode vejgreb på tør vej og det tilsvarende knap så gode vejgreb på glatførerbanen.

Men uanset hvordan Volvoen blev kastet rundt i sving og kurver viste den aldrig bare antydning af unoder. Ved indstyring til sving mærker man bare en lille forsigtig hjælp fra bagvognen, men så snart de standardmonterede ABS-bremser har fået hold på situationen – og det har de efter millisekunder – er styringen neutral og vognen opførsel helt forudsigelig.

Pssst... Vi laver stadig rigtigt grundige tests af nye biler. Aktivér dit prøveabonnement på Bil Magasinet lige her!

Den egenskab må får og fremmest tilskrive den nye Delta-link bagaksel. Hvert baghjul er ophængt i en langsgående bærearm og en tværtgående stang som er forbundet med hinanden med en gummibøsning. 

Systemet sikrer at baghjulene sideværts bevægelser arbejder fuldstændig som forhjulene, hvilket sikrer den neutrale styring. Desuden er systemet pladsbesparende i forhold til konventionelle løsninger og 850 er rent faktisk en overraskende rummelig bil.

Seks minus én motor

850’erens motor er i praksis en seks minus en motor, men resultatet virker langt fra afstumpet.

Volvo udviklede for første gang i årtier helt sin egen motor fra bunden af til Volvo 960. I 850 harman brugt den samme motor, men blot i en fem-cylindret udgave. Der er således tale om samme aluminiums-konstruktion med dobbelt overliggende knastaksler, fire ventiler er cylinder og separat tændspole til hvert tændrør. Boring og slaglængde er endda den samme, som 960.

Og resultatet er lige så overbevisende som i 960. Den fem-cylindrede motor er velspindende og støjsvag. Åbner man motorhjelmen skæmmes oplevelsen af en ikke alt for heldig kliklyd. Til gengæld kan man glæde over det flotte skue. 

Motorrummet er så velordnet, at enhver arkitekt må få mindreværdskomplekser. Der er ikke så meget som én løs ledning at finde. Selv batteriet er holdt i sort, for at give det rigtige synsindtryk.

Som den seks-cylindrede er den fem-cylindrede motor en langslagsmotor. Det vil sige at slaglængden er større end boringen. Det giver en motor med stort moment ved lave omdrejninger, hvilket tydeligt ses af momentkurven, der topper allerede ved 3.300 omdrejninger.

Bilens udvikling ligger under for modeluner, som så meget andet. Den seneste trend fokuserer på sikkerhed. Alle producenter slår på sikkerhedsdetaljer, når de præsenterer nye biler i disse tider, og det har Volvo virkelig formået at scorer points på. Flere store internationale bilblade har allerede udråbt Volvo 850 til den hidtil mest sikre bil.

Sikkerhed som tema

Sikkert er det, at 850 rummer utallige sikkerhedsmæssige detaljer, og mange af dem er passive.

Først og fremmest er karrosseriet opbygget uhyre sikkert. 850 har en usædvanlig lang front, hvilket øger deformationszonen, og bagtil har man fået tanken rykket så langt frem, at den næsten ligger midt i bilen.

Hele karrosseriet er forstærket på udsatte steder. Det gælder blandet andet døre og sider. SIPS (Side Impact Protection System) kalder Volvo sit system, som skal sikre bedre mod kollisioner fra siden.

De meget fine køreegenskaber bidrager til den passive sikkerhed, og hertil kommer ABS-bremser, som er standard på 850 GLT. Som en af de første biler i Danmark kan 850 leveres med airbag.

Der er trepunktsseler på alle pladser – også det midterste på bagsædet. Foran tilpasses sikkerhedsselerne som nævnt automatisk til højde på den, der benytter den, og der er mekaniske selestrammere, som strammer selen omkring føreren i tilfælde af uheld. Med til sikkerhedsudstyret hører også Volvos geniale barnesæde, som dog er ekstraudstyr.

Pssst... Vi laver stadig rigtigt grundige tests af nye biler. Aktivér dit prøveabonnement på Bil Magasinet lige her!

Overbevisende

Volvo 850 er således ikke bare en potent og velkørende bil, men også en sikker bil. I højere grad end tidligere har Volvo formået at skabe en bil, som distancerer sig fra konkurrenterne på væsentlig områder.

Prisen er høj, men ikke urimelig, og køberne skal nok finde vej til Volvo-forhandlerne også i Danmark. Den danske importør regner med at sælge mellem 150 og 200 850’ere om året.

For det bredere publikum vil det måske være en tiden værd at vente på den billigere 840-model med firecylindret motor, som formentlige bliver en seks-minus-to-motor. Her bliver naturligvis mindre kraft og mindre udstyr. Men 800-seriens basale egenskaber er så overbevisende, at biler stadig vil hæve sig over gennemsnittet.

Kilde: Bil Magasinet nr. 1, oktober 1991

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...