Niels Becker fra den danske Youtube-­kanal High on Cars er benzin- og Audi-fan. Han har indtil videre ejet 13 stk. Audi RS 6. Se på mere på youtube.com/HighOnCars

© Bil Magasinet

Niels Becker: "Konstruktiv dialog, er det fuldstændigt forsvundet?!"

Petrolhead eller bilignorant? At være Niels Becker fra den danske YouTube-succes High On Cars anno 2022 åbner en række spørgsmål. For hvad gør benzintosserne, når der kun er elbiler på programmet?

22. september 2022 af Niels Becker, vært på High on Cars.

For godt seks år siden lavede jeg for sjov en lille video med Ebbe Sommerlund (østjysk motorjournalist med baggrund på vores søsterblad Vmax, red.). Den omhandlede mit tåbelige indkøb af en Dodge Ram SRT-10 på fuld afgift til hvide plader. Videoen gik helt amok, og vi blev enige om, at vi nok hellere måtte lave nogle flere. Sådan startede High On Cars (navnet virker egentlig tåbeligt, for alle vores videoer jo er på dansk).

Meget vand er løbet i åen siden da, og man må sige, at elbilernes indtog i den grad har fået indflydelse på nyhedsstrømmen i pressen. MEN, jeg har det svært med det! Et ret udbredt koncept inden for biljournalistik er at teste pressebiler for importørerne. Men, så kommer det store spørgsmål: Er jeg så en ignorant, når jeg ikke rigtigt gider? En elbil er et rigtig fint køretøj – men for mig er det IKKE en BIL.

En BIL er for mig en pokkers masse historie, hvor jeg holder enormt meget af alle de optimeringer, der er kommet i den tid, hvor jeg har haft interesse for biler – og har forstået, hvordan de virker. De seneste 25 år er der kommet både turboladere, flere ventiler, knastoptimeringer samt vildt effektive transmissioner som dobbeltkoblingsgearkassen. Det har givet uhyre effektive biler og en helt ny dimension for køreglæde. På samme tid er effekten optimeret og forureningen gået ned.

Jeg er bekymret for, at vi petrolheads fortsat får sværere kår. Og det er bare så ærgerligt. For det ER en sund interesse. Bilnørderi har reddet mange energibundter som mig selv fra langt dårligere alternativer.

Læs også: Her er verdens hurtigste biler.

Politiet er ude med riven

2022 blev året, hvor turen for alvor kom til den modificerede bilscene. Biler bliver beslaglagt, og frygten for, om din bil er lovlig, gør, at mange fede biler desværre ikke er kommet frem i solens stråler. De er blevet i garagerne rundt omkring. Hvem havde set det komme?

At jeg – Niels, et petrolhead – ville være nødt til at blande mig den offentlige debat omkring det, havde jeg ikke set komme. Men der er et helt skævt syn på bilkulturen anno Fast & Furious-generationen. Og jeg nægter at give op! 

Jeg synes, det er skrækkeligt at se folk troppe op til træf uden deres øjesten. Men de tør ikke. Det værste, der kan ske, er, at politiet tager deres bil. Og, hvor er vi i øvrigt med den snak? Konstruktiv dialog, er det fuldstændigt forsvundet?

Der er INGEN ved politiet, der ønsker at indgå i en dialog med os omkring det her. Det forstår jeg ikke. Jeg elsker dialog, hvor alle bliver hørt. Jeg kan slet ikke arbejde med, at vi skal igennem retssystemerne og vente flere år på at få retfærdighed. Men, jeg har givet alle jer petrolheads mit ord. Og, jeg giver ALDRIG op – det lover jeg!

Ja, biler forurener. Men at tænke på miljøzonen i Aarhus, og så stå på samme tid se et DSB-tog lette inde fra banegården UDEN partikelfilter. Og se på krydstogtskibene til kajs nede i Aarhus Havn, der står og hamrer tusindvis af liter brændstof af i døgnet? Det virker grotesk.

Derfor er det store spørgsmål: Skal jeg bare rette ind og lave “High On Electric Cars” i stedet?

Nej tak, så er jeg hellere fri. Så må det blive til “High On Classic Cars” :)

Klummen er et udtryk for skribentens personlige holdninger og oplevelser.

Klummen stammer fra Bil Magasinet 2211, som er på hylderne lige nu! Du kan også få et vanvittigt godt prøvetilbud lige herunder:

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...