Vores biler: Hvad har Frederik gang i?!?

Hvad er nu det? Endnu en bil? Ja ja, jo jo – jeg ved godt, at jeg kun kan køre én ad gangen – men lige netop derfor har jeg heller ikke dårlig samvittighed over miljøudfordringen i at eje tre biler – for tre forurener ikke mere end én, da to altid holder stille, mens den ene kører.

Til at gøre min BMW 318is Coupé og Ford (Taunus) 17M RS selskab er der blevet indkøbt en mørkeblå Cadillac CTS 3,2 V6 fra 2004. Faktisk er der "bare" tale om en part i bilen for mit vedkommende, da jeg ejer den sammen med min kæreste.

Hun er i forvejen glad for amerikanerbiler – det beviser bl.a. hendes Buick Skylark GS fra 1966 med big block V8'er på 6,6 liter. Men Cadillac'en bliver mit første bekendtskab med at eje en amerikanerbil. Jeg betragter nemlig ikke min Ford som rigtig amerikaner, da den er udviklet, designet og ikke mindst bygget af den tyske afdeling af Ford i Köln i 1970'erne.

Cadillac er noget særligt

Jeg har aldrig selv været særlig vild med amerikanerbiler – men Cadillac-mærket har alligevel skilt sig ud i min optik. I 1990'erne var jeg lidt lun på en Cadillac Fleetwood, som en skurk ejede i et afsnit af X-Files. Det var derfor nærliggende, at min første amerikanerbil skulle være netop en Cadillac – og en "ægte" amerikaner bygget i USA af arbejdere, der elsker burger, fritter og Budweiser...ikke en Opel Vectra/Saab 9-3 med andet design og logoer som det er tilfældet med den forhjulstrukne BLS-model.

Helt uden indflydelse fra GM's europæiske afdelinger kan min CTS, der ellers er bygget på Sigma-platform i Michigan, ikke påstå at være. V6-motoren med en vinkel på 54 grader mellem cylinderrækkerne og en slagvolumen på 3,2 liter uden brug af ladetryk har sit ophav hos Opel, hvor den i forskellige størrelser har ligget både på langs og på tværs i finere varianter af modeller som Signum, Omega og Vectra.

Dansk fra ny

Cadillac'en tiltaler mig med sine klassiske dyder, der er pakket ind i halvmoderne løsninger. Designet er tidstypisk for 00'erne, og motoren har et dejligt men også tilbagelænet overskud med sine 220 hk og 300 Nm – nu hvor det ikke kunne blive til CTS-V med V8'er.

Mit eksemplar er solgt i Danmark fra ny, hvilket er en sjov krølle på historien. Bilen har gået 123.000 km, så den har ikke løbet livet af sig, og den fremstår generelt i flot stand.

Jeg glæder mig utroligt meget til at komme tættere ind på livet af den baghjulstrukne sedan. Det første fokuspunkt bliver at finde en ordentlig kørestilling. Bilen har fuldelektriske lædersæder, men selv om de kan indstilles i alle retninger, har jeg endnu ikke fundet en god kørestilling.

Stolt over at eje en Cadillac

Jeg må indrømme, at min forfængelighed også har det helt fint med, at jeg nu kan kalde mig Cadillac-ejer. Det er der et vist svung over, synes jeg. Det er nu ikke noget unikt for Cadillac'en – jeg binder mig ofte til mine biler, så jeg er fortsat også stolt Ford-ejer, stolt BMW-ejer og stolt tidligere ejer af bl.a. Alfa Romeo 155 og Peugeot 106 Rallye.

Jeg synes også, det er lidt sjovt, at jeg nu har tre baghjulstrækkere...hvilket måske bare understreger, hvor gammeldags jeg i grunden er. Jeg har skam også tidligere haft biler med forhjulstræk, som jeg har været meget glad for.

Velkommen i loungen

Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.

Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er testkører og motorjournalist Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318is Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger hustruens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.

Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.