Vores Biler: Frederiks Ford er omsider på originale stålfælge

Denne artikel er del tre af en længere føljeton om Frederiks Ford's fælge – læs del ét her – læs del to her – eller klik hér, hvis du vil se bilen med de slot mags-fælge, den kørte på tidligere.

Med skiftet til de originale og fantastisk flot restaurerede RS-stålfælge vinker “Bedstefars Taunus” farvel til det look, som jeg altid har kendt den med.

Ford "Taunus" 17M RS skal køre på Vredestein-dæk

For at klæde den gamle Ford i tidstypisk fodtøj er de 5,5” brede stålfælge monteret med Vredestein Sprint Classic – et dæk med et udtryk, som havde 17M RS’eren netop rullet af samlebåndet i Köln. Men selv om mønstret og den høje dækside med profil 82 på 175R14-dækket tager sig antikt ud, gemmer dækket på moderne teknologier som nutidig slidbaneteknik, karkasse samt gummicompound til glæde for køre- og bremseegenskaber.

Fantastisk blødt gummi

Ikke overraskende er øget komfort det første, som registreres i forbindelse med hjulskiftet. Allerede inden nøglen drejes, kan jeg mærke de ekstra millimeter gummi mellem vej og bil – Ford’en er med sine halvelliptiske bladfjedre på bagakslen og nyistandsatte sæder behagelig i sit udgangspunkt, men da jeg glider ind i kabinen og smækker døren, føles komforten allerede højnet – jeg ved, det lyder tosset.

Ford 17M RS er bygget til dæk med profil 82

Inden skiftet til dækkene i den oprindelige størrelse har jeg snakket med flere, som med overbevisning i stemmen har forudset, at bilen vil finde sin rette balance. At montere dæk i de originale dimensioner og på originale fælge bringer bilens øvrige komponenter tilbage til deres rette “arbejdsbyrder”. Rationalet lyder, at Ford’en med sit kuglekredsløbsstyretøj, halvelliptiske bladfjedre, støddæmpere, bøsninger og krængningsstabilisatorer er konstrueret til at yde optimalt med dæk af denne type og størrelse.

Køreegenskaberne er forandret

Jeg har svært ved at tro mine sanser, da jeg en lun sommeraften sætter det friske gummi på asfalt. Støddæmpningen er markant bedre end på de lavprofildæk (185/65R14), jeg plejer at køre med på RS’eren. De fleste veje føles som at navigere en gondol gennem flødelegeret sødsuppe.

“Har styretøjet mistet al præcision, og bevæger den, i sin samtid sporty, gamle Ford sig som en coaster”, spørger du sikkert. Nej, langt fra, er den positive melding fra førersædet. Min uvidenskabelige og subjektive vurdering er, at 1970’er-Ford’en mister cirka 15 pct. skarphed gennem styretøjet, mens komforten føles steget med 50 pct.

Godt... men også lidt skidt

Men det aller, allerbedste er gevinsterne i vibrations- og støjreduktion. De bløde Vredestein-dæk med rigelig dæk-væg skåner bøsninger, fjedre og andre vibrations- og støjsendere i undervognen, så bilen har langt færre smårystelser og lyde herfra.

Eneste anke er fælgenes og dækkenes bredde rent visuelt – én ting er, at jeg skal vænne mig til at se “Bedstefars Taunus” uden slot mags... men den nye, originale montering er uhyggelig smal, og hjulene bor nærmest inde under bilen.

Velkommen i loungen

Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.

Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er redaktionschef og testkører Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318is Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger hustruens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.

Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.