Følgende artikel er et uddrag fra en større artikel bragt i Retro-Revyen 2022 – årbogen kan bestilles her, eller købes i løssalg i kiosker, på tankstationer eller i boghandlere.
Som netop nævnt, kender de fleste bilentusiaster rense- og plejeprodukterne. Men alle kender maskotten – den ikoniske, grønne skildpadde fra Turtle Wax er blevet voksen – 75 år.
Turtle Wax starter under andet navn
Bilvoksen der startede Turtle Wax-eventyret, blev udviklet i grundlæggeren Benjamin Hirschs badekar i storbyen Chicago i delstaten Illinois tilbage i slutningen af 1930’erne. Produktet er en flydende voks til biler, som skal rense, polere og forsegle bilens lak – den flydende formular gør produktet let at anvende.
Produktet og virksomheden har i starten et andet navn – Plastone. Umiddelbart inden afslutningen på Anden Verdenskrig i 1944 lykkedes det Benjamin Hirsch at få kommercieliseret sin flydende voks og markedsført flaskerne som “Plastone Auto Polish”.

Turtle Wax udvider hurtigt sortimentet – her en flydende og en fast voks.
© Foto: Turtle WaxTurtle Wax finder sin maskot
Allerede få år efter i 1946 udvikler firmaet sig til det berømte Turtle Wax-mærke, du sikkert kender fra tankstationernes salgshylder i dag. Ønsket om et nyt slogan får hurtigt Benjamin Hirsch på sporet af idéen om skildpadden som maskot for sit produkt. På amerikansk er voksens slogan “Hard Shell Finish” – løseligt oversat til “Resultat så hårdt som et skjold” på dansk.Benjamin Hirsch mener, at en skildpaddes hårde, ydre skjold er en fin metafor for de egenskaber, hans flydende voks giver lakken på de biler, voksen påføres.
Et ikon fødes
For at understrege produktets placering i premiumsegmentet, udstyres skildpadden med tophat, laksko og monokel og får derigennem også en charme, som var der tale om en tegneseriefigur. Et langvarigt parløb mellem bilentusiaster og Turtle Wax-skildpadden er indledt, og snart er produktet og maskotten en del af særligt den amerikanske bilkultur.

Artiklen om Turtle Wax er et uddrag for en større artikel med flere billeder bragt i Retro-Revyen 2022. Årbogen kan bestilles her, eller købes i løssalg i kiosker, på tankstationer eller i boghandlere.
Turtle Wax har 75 år på bagen
“Det har været en utrolig rejse gennem de seneste 75 år, og jeg er så heldig at have haft en plads på forreste række til det hele”, udtalte Denis John Healy, bestyrelsesformand for Turtle Wax og efterkommer af Hirsch-familien i forbindelse med 75 års-jubilæet.

Benjamin Hirsch lægger fundamentet til Turtle Wax i 1930’erne. Han går bort i 1966.
© Foto: Turtle Wax“Det faktum, at vi fortsætter med at ekspandere til nye kanaler og territorier – men alligevel forbliver tro mod vores værdier – og sørger for, at vores produkter fortsat er nemme at bruge, er baseret på teknologi og tilbydes til en fantastisk pris, er et vidnesbyrd om, at fundamentet bygget af mine bedsteforældre og forældre stadig holder. Jeg er beæret over at fortsætte deres arv og er begejstret for, hvad vi har i vente fremover”, præciserer Denis John Healy, søn af Sondra Healy.

Velkommen i Freddies Lounge.
© Foto: Jette Elisabeth SkylarkVelkommen i loungen
Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.
Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er redaktionschef og testkører Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318is Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger hustruens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.
Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.