Fundamentet til Triumph starter i 1800-tallet, men det er først mellem de to verdenskrige, at to hjul, med eller uden motor, får selskab af køretøjer med fire af slagsen.
Gennem de første år skifter firmaet navn og fokus nogle gange, og i midten af 1930’erne sælges cykel- og motorcykeldelen af forretningen fra.
Triumph 10/20
Beskeden på overfladen men alligevel innovativ blev 10/20-modellen lanceret i 1923. Briten der fandtes med to eller fire sæder havde som den første engelske bil hydrauliske bremser. Produktionen stoppede i 1926.