Tre utjekkede biler redaktionschefen drømmer om

Volvo 480-serien

Nej, det er ikke, fordi den har klaplygter, er bygget i Holland, eller fordi én af varianterne har turbo på den 4-cylindrede motor. Faktisk foretrækker jeg den forhjulstrukne hatchbacks udseende, når lygterne er slået ned og flugter med motorhjelmen, som understreger den nærmest ekstreme kileform.
Særligt silhuetten i profil og bilens bagende med et stort glasparti og baglygter, der indrammer bagrudens bund, tiltaler min æstetiske sans… her må jeg heller afsløre, at jeg kom til verden i 1984.

Kabinen med enkeltstole på bagerste række synes jeg, er en superfed detalje.
Måske min fascination kommer fra et latent ønske om lidt afveksling i den private samling af biler, der udelukkende består af Volvo’ens diametrale modsætninger… baghjulstrækkere med sugemotorer i enten sedan- eller coupé-karrosser.

Cadillac Allanté

”Hold nu k***!” tænker du uden tvivl. Én ting er at drømme om en forhjulstrukket amerikanerbil – men hvorfor lige den små-slappe mini-Cadillac Allanté?! Jo, ser du kære læser – i mine øjne er den utrolig elegant og et udtryk for sin tid. Havde jeg foretrukket, at Northstar-V8’eren lå på langs, og trækket var på baghjulene? Ja, og ingen af de tre motorer der gennem tiden blev lagt i Allanté, får min puls op, hvis jeg skal være ærlig. 

Allanté’s historie er sin helt egen artikel værdig. Karrosserierne blev designet og bygget af Pininfarina, for derefter at blive læsset på et fly og fløjet over Atlanten til den amerikanske delstat Detroit, hvor ”kroppene” blev sat på amerikansk platform med tilhørende mekanik. Lyder det dyrt/dumt? Uden tvivl – og måske det er noget af tiltrækningen ved denne, indrømmet, spøjse amerikaner-convertible.

Få alle de fedeste tests, bilnyheder og meget mere - få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr. Aktivér dit prøveabonnement lige her!

Renault Sport Clio V6 24V

Den ér fed! Den er rigtig fed. Og det ved jeg heldigvis, for jeg har kørt, rimelig tjept, i én for nogle år siden. Og ulig mine to andre ”forbudte drømmebiler” holder jeg af Clio’en – ikke for dens udseende men for den måde at køre på

I min oprindelige artikel, hvor jeg testkørte bilen, skrev jeg følgende, som jeg står 100 pct. ved den dag i dag:
”Jeg føler, at jeg sidder på to ølkasser med en høj sol bragende ind i nakken. Jeg har tændt for aircon, og blæseren er sat på maks., så jeg ikke får hedeslag. Til trods for dens larm har jeg brug for at høre V6-centermotorens omdrejninger. Jeg er på vej ned mod et højresving, og da tredje gear bliver til andet, får den franske bombe et spark med hælen på speederen, mens forreste del af foden fortsat klemmer bremsen ned. Omdrejningerne stiger lynhurtigt, og jeg lytter nøje efter, hvornår de er i det korrekte toneleje til en nedgearing.

Venstre fod ryger af koblingen, mens den højre slipper bremsen og igen kan hellige sig speederen – andet gear lægges ind. Hænderne på rattet peger forhjulene ind mod svingets inderside. Her er ingen ubehagelige mislyde, vibrationer eller ryk gennem vogntøjet, der kan ødelægge billedet af en Renault Sport Clio V6 på vej gennem en kurve, mens undervognen vrider sig i en grad, der får den til at ligne et slangemenneske.”

Ps. Nej, jeg vandt ikke Cavlingprisen for ovenstående tekststykke...

Velkommen i loungen

Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.

Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er redaktionschef og testkører Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318is Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger hustruens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.

Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.