Guld fra arkivet: Vi tester brutal Lotus Omega

Jeg betragter, hvordan den sorte Omega trækkes igennem hallen på det, der bedst kan beskrives som en palleløfter til biler. To runde gribearme har taget fat ved bilens forhjul, og de kører nu den imposante Opel næsten helt lydløst gennem lokalet hos Opel’s enorme Classic-afdeling i Rüsselsheim.

Porten for enden af hallen går op, og sammen med Omega’en træder jeg ud i sollyset, der afslører, at bilen slet ikke er sort. Den er mørkegrøn – også kendt som “Imperial Green”. En farve der kun blev brugt på 907 eksemplarer af den sjældne Lotus Omega, og det er netop sådan én, jeg står og kigger på.

Vær opmærksom på den stramme kobling

Bilens faste mekaniker hæfter bilen af palleløfteren, drejer nøglen, hvorefter motoren springer i gang. Lyden fra de to firkantede udstødningstør er lav og dyb.

“Det eneste, I skal huske, er, at koblingen er noget strammere end på en Omega 3000”, siger han med et afslappet smil.

Jeg åbner døren og bliver mødt af en sportslig business-kabine med rynket læder, tykke måtter og et firkantet formsprog. Alt står som i et uberørt mausoleum fra en svunden tid.

Testbilen er en del af Opel-fabrikkens egen bilsamling, hvilket også forklarer det ekstremt lave km-tal på kun 6.500 km. Husk lige på, at den her bil er 28 år gammel. De rynkede lædersæder er altså ikke slitage. Det var bare sådan, man lavede luksuriøse lædersæder tilbage i 90’erne.

Den mest hidsige Opel

Jeg er rejst til Opel-byen Rüsselsheim med netop det formål at besøge de hellige haller hos Opel Classic. I lokalerne her residerer en unik samling af nogle af de fineste Opel-modeller gennem tiden. Det er samtidig også her, de vedligeholdes og repareres, hvis det skulle blive nødvendigt.

På Bil Magasinet elsker vi at nørde biler! Start dit abonnement i dag ved at klikke hér! På den måde er du garanteret at få dit bilfix hver måned uden afbrydelser.

Bilen, jeg i dag har på min to-do-liste, er den legendariske Opel Lotus Omega, der også blev kaldt Vauxhall Lotus Carlton, når den blev solgt i Storbritannien.

Selv om der findes flere fede varianter af den såkaldte Omega A i form af den sportslige Omega 3000 eller den sjældne homologeringsbil kaldet EVO 500, er Lotus Omega den mest hidsige Opel af dem alle. Der er dog ikke mange Opel-emblemer monteret, da mange af dem i stedet er udskiftet med det gule og grønne logo fra det britiske sportvognsmærke Lotus.

Da bilen blev udviklet i slutningen af 80’erne var både Opel og Lotus ejet af den amerikanske bilkoncern GM. Den potente Omega er derfor også på mange måder en samling af mekaniske greatest hits fra koncernens mange mærker.

Under motorhjelmens åbne gæller ligger en 3,6-liters biturbomotor med seks cylindre på række, som yder 377 hk og 557 Nm. Motoren tager udgangspunkt i Opel’s daværende 3-liters rækkesekser, der kan spores tilbage til 70’erne, hvor den monteret med karburatorer startede med at gøre tjeneste i modellerne Monza og Senator.

Lotus Omega fik to Garret T25-turboladere

I 1990 fik motoren indsprøjtning og 24 ventiler, og blev blandt andet brugt i Omega 3000. Lotus tog over herfra og hævede slagvolumen til 3,6 liter ved at øge slaglængden fra 68,9 mm til 85 mm for de seks stempler, da de monterede en ny krumtap.

Ventilerne erstattedes af nogle nye natriumkølede af slagsen. Stemplerne udskiftedes samtidig til smedede stempler leveret af Mahle, mens plejlstængerne var noget, Lotus selv stod for. Kompressionen blev sænket, indsprøjtningssystemet ændret og selve motorblokken forstærket.

Vigtigst af alt var dog de to Garrett T25-turboer, som blev skruet på motoren, mens det tyske firma Behr stod for at levere en stor ladeluftkøler. Sammen med ændringerne i undervognen og andre steder blev arbejdet så omfattende, at englænderne gav bilen et Lotus-identifikationsnummer, præcis som alle andre Lotus-modeller. Lotus Omega fik nummeret “Type 104”.

Da jeg vælger første gear i den manuelle 6-trins gearkasse, der i øvrigt stammer fra en anden af GM’s perler, Corvette C4 ZR1, husker jeg at mærke efter, hvor tung koblingen er. Den er ret tung, men ikke svær at betjene. Vandringen er dog til den lange side, men punktet, hvor koblingen griber fat, og Omega’en begynder at bevæge sig, finder jeg hurtigt.

Velkommen i loungen

Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.

Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er redaktionschef og testkører Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318is Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger hustruens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.

Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her