Klumme: Mindre kan også gøre det

Kan en bil virkelig blive for ekstrem, yde for mange hestekræfter eller føles decideret sprængfarlig? Noget kunne tyde på det, når BM’s testkører Frederik T. Frey vover påstanden i denne klumme.

14. september 2019 af Frederik T. Frey

Der har altid eksisteret et ræs mod skyerne, når det kommer til motorers kræfter og bilers præstationer. En ny model må ikke have færre kræfter end den gamle – sådan har det været i årtier. Der findes naturligvis undtagelser, som f.eks. den faceliftede Ford Mustang 2,3 EcoBoost, der pludselig mistede 27 hk, men det er en historie til en anden dag...

I jagten på at udnytte alle de kræfter er de fleste biler i dag pakket ind i elektronik, der skal hjælpe staklen bag rattet med at tøjle kræfterne og ikke ende med køre i grøften. Men er der overhovedet et problem? Hvis dæk, bremser, hjælpemidler og greb følger med effektudviklingen, er alt vel fortsat tilpasset hinanden, eller hvad? Både ja og nej.

Det bliver for ekstremt

Tag en bil som McLaren Senna. En bil, der er bygget til at være helt fantastisk på en racerbane, og alligevel bliver den af både danske og svenske motorjournalister henvist til andenpladsen i forbindelse med dette års Handling Day.

I min optik kan nogle biler blive for voldsomme og ekstreme hvilket gør dem svære at udnytte helt til grænsen. McLaren Senna er designet til at komme til sin ret i meget specifikke og ekstreme fartsituationer. Her får vinger, flaps og indsugningskanaler tilstrækkelig luft til at skabe en enorm mængde downforce. Det suger bilen til asfalten og giver den fænomenale svingegenskaber. Desværre har den udfordringer i så godt som alle andre køresituationer – også på en bane.

Kommer ikke i nærheden af grænsen

For hvad skal jeg bruge 800 hk og 800 Nm til, når bilen i tredje gear på klistret baneasfalt med moderat varme i Pirelli P Zero Trofeo R MC1-dækkene i 315/30R20-størrelse på bagakslen ikke kan finde greb? Følelsen af ikke at kunne udnytte kræfterne er kastrerende og ærgerlig uanset, om man selv går af gassen, eller et elektronisk sikkerhedsnet griber dig. Kunne jeg være mere gelinde med gassen? Jo måske, men det ændrer ikke ved forholdet, at en speeder med forbindelse til 800 hk og kort pedalvandring ofte fungerer som en tænd/sluk-knap uden nuancer.

Naturligvis har kræfterne deres berettigelse – og jeg gider da heller ikke mangler kræfter til accelerationen mellem 270-310 km/t. Min pointe er bare, at kræfterne yderst sjældent kan udnyttes fuldt ud, og resten af tiden kan gøre bilen følsom og med behov for begrænsende hjælpesystemer.

Ferrari har også lugtet lunten. En 488 GTB yder først sine maksimale 760 Nm i de højeste gear – altså er de fulde kræfter ikke tilgængelige i de lavere gear.

Trives kun under ekstreme forhold

BAC Mono er ikke et kraftmonster som McLaren Senna, men den er på andre måder så ekstrem, at den falder i nogle af de samme faldgruber. Igen er der tale om en bil, der kun stråler under helt optimale forhold. Udfordringen opstår, når det er svært at bringe bilen ud i disse situationer og alle dens fortræffeligheder bliver svære at udnytte.

Burde jeg flette næbet og blive en bedre chauffør? Måske, men jeg vil hellere køre i biler, som er lettere og ikke mindst sjovere at udnytte en større del af tiden frem for at liste et monster med mundkurv rundt.

Effektracet kommer til at virke som et marketingstunt og potensforlænger, når kræfterne kun er til stede og mulige at anvende i få glimt. 

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...