Klumme: Hvordan f*****n er I kommet frem til det beløb?

Jeg har efterhånden været tvungen klient i det danske skatte- og afgiftssystem så længe, at jeg forstår, at for hver en handling, behov eller bevægelse findes en pengekasse, der står åben på vid gab for at modtage borgernes penge. Jeg er helt med på, at man skal betale ved kasse ét, hvis man ønsker at bo i egen bolig, køre egen bil, og jeg venter i spænding på den afgift, der da snart må komme på at lave kække gadedrengehop ned ad Strøget.

Alligevel er jeg indigneret over den grønne ejerafgift på personbiler. Ikke nok med, at staten anno 2023 trækker 10.220 kr. op af mine lommer om året for min Cadillac CTS fra 2004, så skal jeg tilmed dukke nakken og udvise, en i mit tilfælde forloren, klimaskam. Den høje sats er nemlig et udtryk for, at min amerikanerbil skulle være særlig forurenende.

Egentlig mener jeg, at når man som borger i et retssamfund har betalt sin bod – i mit tilfælde over 10 sedler med Solvognen og Storebæltsbroen påtrykt – at jeg burde kunne cruise med oprejst pande.

Men med daglig pendling i Københavns Kommune mærker jeg tydeligt, at storbyens cyklende og fumlegængrende medborgere samt spidserne på Rådhuset helst så mig og den mørkeblå V6-sedan fordufte. Der kommer uden tvivl en dag, hvor Cadillac’en og jeg er permanent parkeret på skrotpladsen, men indtil det sker, vil jeg gerne behandles retfærdigt. 

Afgiften har intet med forbrug at gøre

De 10.220 kr. betaler jeg, uanset om bilen kører 1.000 km eller 100.000 km om året – og her kommer en sand Breaking News-bjælke for dem, der har udformet det nuværende grønne ejerafgift-system:

Biler med forbrændingsmotorer forurener først i det skelsættende øjeblik, tændrørets gnist antænder blandingen af brændstof og luft i motorens forbrændingskammer. Altså er forureningen proportionelt forbundet med de liter af brændstof, som tager rejsen fra tank gennem motoren og sendes gennem filtre og katalysatorer, inden det pustes ud ad afgangsrøret.

Skåret helt ud i pap er forureningen og udslippet forbundet med, hvor meget og hvor langt bilen kører. Her taler jeg naturligvis om den lokale forurening ved bilen – og ikke vugge til grav-beregningen med blandt andet raffinaderiernes produktionsudledning.

Men hvorfor betaler jeg det samme beløb uanset? Hvordan kan ejerafgiftsguderne regne ud, hvor meget min Cadillac vil køre og forurene og derfor skal rammes anderledes end andre biler? Der lader til at være et fejlplaceret lighedstegn mellem det reelle og det potentielle. Det er som at betale forud som aconto, men uden at blive korrekt afregnet.

Andre slipper billigere

Det grønne ejerafgiftsystem er for en benzinbil som min fra 2004 indrettet således, at man betaler sin sats, alt efter hvor langt eller kort bilen er opgivet til at kunne køre på en liter brændstof.

Kan din bil køre langt, slipper du med en billigere grøn ejerafgift, end hvis din bil kører kortere på en liter brændstof. Fair nok – det forstår selv jeg. Men det system, der synes konstrueret på lige dele blind tillid og principper fra planøkonomi, giver kun et retvisende billede af den reelle forurening, hvis alle biler i kongeriget kører det samme antal kilometer på et år. Systemet tager således ingen hensyn til, om bilerne rent faktisk forurener meget – men kigger udelukkende på, hvor meget de potentielt kan forurene, hvis alle tilbagelægger den samme distance.

Naturligvis skal der betales – men helst korrekt

Jeg vil faktisk gerne betale til vores fælles kasse, hvis jeg føler, at min grønne ejerafgift giver et retvisende billede af min egentlige belastning af miljøet – men i det nuværende system udstikkes min afgift på en formodning, og det er ikke fair, og det er heller ikke spor grønt, da den ingen direkte forbindelse har til det egentlige forbrug.

Jeg er ikke der, hvor jeg ønsker, at elbilsejerne, eller CO2-synderne, der dagligt grovæder importerede avocadoer, stor-shopperne som benytter WISH.com med cargofragt fra Fjernøsten eller folk, der årligt tager på mange flyrejser, nødvendigvis skal spytte mere i kassen.

Vi skal væk fra at klima-dunke hinanden oven i hovedet. Men jeg er dér, hvor jeg i mine stille stunder drømmer om f.eks. personlige, retvisende CO2-kvoter – eller hvad med at lægge afgiften på brændstoffet? For det er som tidligere påpeget først, når væsken bliver til eksplosiv fremdrift, at den lokale forurening sker.

Velkommen i loungen

Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.

Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er redaktionschef og testkører Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318is Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger hustruens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.

Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.