Enhver færdighed kræver regelmæssig øvelse og brug. Du kan måske huske, hvor god du var til fransk på din studietur til Alsace – men prøv lige at troppe op på den franske ambassade og erklære dit ærinde på flydende fransk 20 år efter. Du vil med al sandsynlighed opdage, at jo mindre fransk du har talt gennem årene, desto ringere er du blevet til det. C’est la vie.
Sådan er det også, når du kører bil – og her taler jeg ikke kun om hyppigheden, men også hvor aktivt du bidrager til selve kørslen. Moderne biler får flere selvkørende funktioner, og det har ikke været lettere at føre automobil, end siden bilfabrikanterne indførte linjevogter, adaptiv fartpilot, kø-assistenter og andre automatiske overvågningssystemer.
Sikkerhedssystemer har sine klare styrker
Naturligvis vil jeg ikke være manden, der står i vejen for en rivende udvikling – særligt ikke i sikkerhedens navn. Også jeg sætter pris på f.eks. adaptive fartpiloter, der assisterer med at holde en forsvarlig afstand til forankørende samt systemer, der kan træde til i nødsituationer.
Men tillad mig at påstå, at man med viden om det enorme sikkerhedsnet, der er i moderne biler, uforvarende kan blive en mindre opmærksom bilist, netop fordi meget kørslen og trafikovervågning tages ud af ens hænder.
I den perfekte verden, hvor alle har en granitstærk vilje og moral, er det ikke et problem – for selvfølgelig slækker man ikke på opmærksomheden, vel? Sat på spidsen og uden den rette tilgang og ansvarlighed frygter jeg, at den stigende autonomi bliver et Janus-
hoved – efter den romerske gud Janus, som afbildes med to ansigter, der vender til hver sin side – et symbol på at noget har flere sider.
