Ford Focus RS 2017 drift blå front regn hot hatchback Frederik T. Frey Freddies Lounge
© Foto: Søren Juul

Ford anerkender motorfejl i Ford Focus RS

Ford Focus RS-motoren i tidlige eksemplarer har i flere tilfælde en uheldig fejl – Ford arbejder nu på en løsning.

14. december 2017 af Frederik T. Frey

I diverse internetfora har det længe svirret med rygter omkring en ærgerlig fejl på den 2,3-liters 4-cylindrede turbomotor, der ligger i Ford Focus RS.

Ejere har meldt om fejltændinger samt stort og uforklarligt forbrug af kølervæske fulgt af hvid røg fra udstødningen. Problemerne er bl.a. opstået på biler, der har gået under 10.000 km ifølge det britiske medie, Autocar.

Ford Focus RS motor fejl blå 350 hk 470 nm 2017 hot hatchback turbo

Motoren i Ford Focus RS er på 2,3 liter, og den yder 350 hk og 470 Nm.

Ford anerkender motorfejl

Ford har nu anerkendt, at der kan være en udfordring med motoren i tidlige eksemplarer af Focus RS. Hovedproblemet er, at der løber kølervæske ned i cylindrene, der derfor ikke kan sikre en optimal forbrænding.

Helt præcist hvad der udløser problemet, er endnu ikke helt fastlagt.

Ford Focus RS bagfra blå 4x4 hot hatchback 2017

Ford anerkender nu, at tidlige eksemplarer af Focus RS kan have en fejl i motoren.

Toppakning eller aluminium?


Ford har endnu ikke udtalt sig om synderen i motorproblemet. Men meget kunne tyde på, at der er tale om et problem omkring toppakningen.

Andre selvudnævnte eksperter på diverse internetfora peger også på, at selve motorens konstruktion i aluminium kan bære skylden, ifølge Autocar. Ejere har erfaret, at problemet opstår ved koldstarter – altså når motoren er kold, og metallet endnu ikke har udvidet sig, og derfor måske ikke slutter helt tæt mellem blok og topstykke.

Ford Focus RS motor fejl turbo toppakning aluminium 2017

Den 4-cylindrede 2,3-liters turbomotor fra Ford Focus RS.

Endnu ikke et problem for Mustang


Basalt set bruger den nye Ford Mustang EcoBoost en variant af samme grundmotor. Men Mustang'en er endnu ikke plaget af samme problemer som Focus RS. Det kan der være flere forklaringer på.

En af de mere interessante er, at Ford Focus RS's varianten af motoren til forskel fra Mustang som forstærkning bruger en foring af støbejern og en opgraderet form for aluminium for at kunne klare de ekstra 60 hk, som Focus RS har over Mustang EcoBoost.

Ford har udtalt, at der arbejdes på en motorproblems-løsning.

Ford Focus RS drift regn blå 2017 hot hatchback 4x4 frederik frey Freddies Lounge

Her på Bil Magasinet er Ford Focus RS blandt vores darlings. Senest deltog den i en GTI-test i BM314.

Velkommen i loungen

Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.

Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er testkører og motorjournalist Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318iS Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger kærestens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.

Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.

Freddies Lounge Frederik T. Frey Bil Magasinet BMW 318iS Coupé E36 1997 Ford Taunus 17M RS P7B 1970 Cadillac CTS V6 2003 Buick Skylark GS V8 1966 Værksted Garage

Velkommen i Freddies Lounge.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.