Synes du min Cadillac, som jeg købte i marts måned, ser bekendt ud? Det gør den måske nok. Men hvis du tror, at der er tale om BLS, der var en uheldig skabning af en forhjulstrukket Saab 9-3/Opel Vectra forklædt som Cadillac, kan jeg berolige dig – sådan én ville jeg aldrig drømme om at købe. Jeg har til gengæld drømt om at eje en Cadillac i mange år. Da jeg var ung, så jeg et afsnit af tv-serien X-Files, hvor en skurk kørte rundt i en meget stilfuld Fleetwood. Damn, hvor så den bare godt ud! I 2016 tabte jeg igen mit hjerte til en Caddy – denne gang til Cadillac ATS-V Coupé, som deltog i Handling Day samme år.

Cadillac CTS i denne første generation blev markedsført i Europa og faktisk også i Danmark. Min bil er solgt fra ny hos Andersen & Martini i Gladsaxe.
Ud med Buick – ind med Cadillac
Så da husstandens Buick Park Avenue (læs mere i BM1803) stod overfor en udskiftning, udbasunerede jeg min lyst til en Cadillac ved middagsbordet og foreslog et fælles ejerskab med min kæreste, hvis vi kunne finde den rigtige model. Herfra lod jeg hende klare det hele.
Buick Park Avenue komplet med hund på bagsædet og skrald i bagagerummet – den blev skiftet ud for en Cadillac CTS...som hunden sjældent får lov at køre med i.
Efter at have set bilen på billeder og hørt hendes begejstrede fortælling om den, slog vi til – uden at jeg havde set bilen i virkeligheden eller kørt én meter i den. Ja, det er dumt, særligt set i lyset af, at jeg af uforklarlige årsager sidder dårligt i den, selv om den har ellædersæder, der kan indstilles på alverdens måder.

Jeg sidder ikke så godt i lædersædet, der ellers kan justeres elektrisk i mange retninger. Selen er integreret i stolen – ægte amerikaner-detalje.
Ægte amerikaner
Det ændrer dog ikke på, at vi har indkøbt en lækker CTS 3,2 produceret i 2003 men først indregistreret i 2004. Den er en “ægte” amerikaner bygget i delstaten Michigan i USA af arbejdere, der elsker burgere, fritter og Budweiser. Bilen har baghjulstræk, automatgear og låser dørene, så snart gearvælgeren sættes i “Drive” – mere amerikansk bliver det næppe.Helt uden indflydelse fra GM’s europæiske afdeling er min CTS dog ikke. V6-sugemotoren, der ligger på langs, har sit ophav hos Opel, hvor den i forskellige størrelser har ligget både på langs og på tværs i de finere varianter af Signum, Omega og Vectra.

Cadillac’en er en ægte Yankee. Bagagerummet kan kun åbnes fra nøglen eller en knap i kabinen – ikke fra selve bagklappen.
Hjemme hos os er Cadillac’ens primære opgave at være hverdagsbil for min kæreste. Jeg nyder dog også at tage den mørkeblå baghjulstrækker på job. Sammenlignet med både tidligere og senere amerikanerbiler er CTS’eren mere afbalanceret i sine kvaliteter. Den er ikke for meget eller for lidt af hverken det ene eller det andet. Den er komfortabel, men har bestemt også et fint styretøj og en undervogn, der kan tage sig af kurvekørsel.

Fabriksmonteret ekstraudstyr omfatter stor farveskærm og træindlæg på rattet. Her er også Bose-højttalere i A-stolperne.
Mere Bush end Trump
Skulle jeg sammenligne den med en amerikansk præsident, ville den være George W. Bush. Den er ikke cool som saxofon-spillende Bill Clinton eller moderne og populær nok til at være Barack Obama – og heldigvis heller ikke en frembrusende type som Donald Trump. Bush var basalt set en bonderøv, der pludselig fik et embede, der krævede mere stil, format og intellekt, end han var vant til. Det resulterede i, at han i flere tilfælde faldt på maven og ikke kunne skjule sit flade ophav og gammeldags kvaliteter. Sådan har jeg det også med min Cadillac.
Silkeblød ved lave omdrejninger og snerrende ved høje. Der er fint med overskud i suge-V6’eren på 3,2 liter.
Den kan ikke løbe fra sine karakteristiske og charmerende amerikanske dyder. Bilen er stor, men kabinen er fyldt til bristepunktet med træ, læder og udstyr, så den er ikke rummelig. Andre detaljer som en sædekonstruktion, hvor selen bor i selve sædet, en hang til at låse alle døre konstant samt en bagklap, der ikke kan åbnes ved selve bagklappen, vidner om en bil, der er stolt over at gå i boxershorts med Stars & Stripes på under jakkesættet, mens tyskerne tjekker deres pressefolder.
Så ja, uopfindsomheden er enorm – jeg har nu tre biler med baghjulstræk og sugemotor – Ford 17M RS, BMW 318is og Cadillac'en. Og medregner man min kærestes Buick Skylark GS '66 råder garagen udelukkende over biler med de karakteristika.
Du kan se alle fire biler på billedet under "Velkommen i loungen-teksten"

Cadillac’en var med til Viking Run-træffet på Sjælland, og jeg var selvfølgelig iført matchende t-shirt.
Velkommen i loungen
Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.
Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er redaktionschef og testkører Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318is Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger kærestens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.
Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.

Velkommen i Freddies Lounge.