Vi tager patent på det

Det var Volvo, der fandt på sikkerhedsselen, mens Mercedes opfandt det med bilers deformationszoner. Men hvem fandt på den oppustelige sikkerhedssele? Det gjorde Ford, der har patent på løsningen, ligesom Ford har flere tusinde andre patenter, som er udtaget i forbindelse med udviklingen af nye biler. Som de fleste andre bilproducenter stiller Ford dog patentet til rådighed for konkurrenter.

Faktisk er udviklingen af nye biler en kæmpe opgave med mange helt nye løsninger, og deraf følger mange nye patentansøgninger. Det er ikke usædvanligt, at en bilproducent udtager flere hundrede patenter i forbindelse med introduktionen af en ny bil.

Faktisk har Ford mere end 2.000 patentansøgninger ligende i øjeblikket, heraf over 400 alene på producentens nye el- og hybridbiler. Patenterne gælder typisk et hav af små løsninger, hvoraf mange ikke ses eller opleves direkte, når man kører bilen. Men der er også større patenter, som eksempelvis sikkerhedsselen med indbygget airbag.

Ford viste den for første gang i 2009 med besked om, at en ny bil ville få den i løbet af få år. Og i 2015 var Ford så klar i forbindelse med introduktionen af den nye Mondeo, hvor de såkaldte sele-airbags fås til bagsædet til en merpris af 4.000 kr.

Sele-airbags ses tydeligt, hvis bilen har det. De er betydeligt tykkere end standard sikkerhedsseler, og den del, hvor aibag'en sidder, kan ikke rulles væk.

 

Ford Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Ford Blog.

Fords historie er en af bilhistoriens længste og mest interessante. Mærket har eksisteret siden 1901, og Ford T, der kom i 1910, er en af verdenshistorien mest producerede biler. Den dag i dag er Ford et af verdens største bilmærker med en enorm modelhistorier toppet med et kæmpe aktuelt program.

Med Ford Blog går Bil Magasinet i detaljen med Ford i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Ford Blog er sponseret af Ford, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.ford.dk

Måske er du interesseret i...