Luksusnavn med lang historie

Vignale er navnet på et nyt Ford-koncept, som rulles ud i fem forretninger i Danmark i efteråret. Her - og kun her - kan man se og bestille den særligt luksuriøse Ford Mondeo Viganle-model. Konceptet beskrive en hel oplevelse, som omfatter både køb, ejerskab og servicering af bilen.

Køber man en Mondeo Viganale får man ikke bare bilen, men en særligt 24 timers kundeservice, levering og afhentning af bilen på hjemadressen i forbindelse med servicering, gratis bilvask og andet. Vignale-forretningerne har særlige Vignalie-rum, hvor man også kan se og købe en serie af Vignale accessoires som tasker, neglelak, slips og lignende, alt sammen designet i samme stil og udtryk som bilen. 

Desuden adskiller bilen sig i mindre detaljer både ind- og udvendig, men slet ikke i et omfang, som de oprindelige Vingnale-modeller.

Vignale var et selvstændigt italiensk karrosserifirma. Det startede efter 2. verdenskrig, side om side med Ferrari, som også blev kunde hos Vignale-brødrene Alfredo, Giuseppe og Guglielmo. I begyndelsen af 50'erne lavede Vignale flere Ferrari-modeller, bland andet 212 Inter Europa Vignale Coupé (billedet). Men Vignale arbejede også på egen hånd med karrosseribygning på bestilling fra enkelt kunder.

Alfredo var leder og den kreative tegner, men firmaet fik også design-hjælp af en helt ung Giovanni Michelotti, som også krediteres for flere Ferrari Vignale-modeller. Michelotti blev siden kendt for designet af BMW 2002, der kom i 1966.

Alfredo Vignale fortsatte dog med at tegne biler på egen hånd, og firmaet kan blandt andet tage æren for Jensen Interceptor og Tatra 613. I 1969 indvilgede Alfredo Vignale i at sælge sin virksomhed til Alessandro de Tomaso, som allerede da var indvoldveret i Ford. Den ikoniske De Tomaso Pantera med Ford V8-motor kom i 1971.

Alfredo Vignale døde i en trafikulykke nær sin virksomhed samme dag, som han underskrev krontakten med De Tomaso, der på det tidspunkt allerede ejede karrosserifirmaet Ghia. Alessandro de Tomaso havde planer om at fortsætte begge karrosseri-firmaer, men begge brands blev solgt til Ford i 1974.

Efterfølgende benyttede Ford Ghia navnet til topversioner i flere serier op gennem 70'erne og 80'erne. Vignale-navnet har derimod ikke været i brug før nu.

 

Ford Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Ford Blog.

Fords historie er en af bilhistoriens længste og mest interessante. Mærket har eksisteret siden 1901, og Ford T, der kom i 1910, er en af verdenshistorien mest producerede biler. Den dag i dag er Ford et af verdens største bilmærker med en enorm modelhistorier toppet med et kæmpe aktuelt program.

Med Ford Blog går Bil Magasinet i detaljen med Ford i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Ford Blog er sponseret af Ford, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.ford.dk

Måske er du interesseret i...