Da Ford satte Ferrari på plads

Henry Ford II var ikke en mand, man løb om hjørner med. Det måtte selveste Enzo Ferrari sande, da han i 1960'erne brugt ufine metoder overfor sin amerikanske kollega. I sidste ende var det Ford, som kørte i cirkler om Enzo Ferrari og hans racerbiler ved det legendariske 24-timersløb Le Mans. Det hele startede med et brev. Overhovedet og manden bag Ferrari, Enzo Ferrari også kaldet Il Commendatore, sendte i 1963 et brev til manden ved tøjlerne hos Ford, Henry Ford II. I brevet tilbød Enzo, at Ford kunne købe sig ind i det hæderkronede italienske bilmærke. Enzo Ferrari understregede, at han havde udset sig Ford, fordi han altid havde beundret Henry Ford.

 

 

I Ford-lejern kunne man næsten ikke få armene ned – her var en enestående mulighed for at få slægtskab med et ægte stjernestøvs-bilmærke som Ferrari, der på det tidspunkt var nærmest urørlige på alverdens racerbaner. Ford-koncernen sendte straks en delegation af folk til Maranello, for at få en aftale kørt i stilling.

Som forhandlingerne skrider frem, og flere detaljer skal specificeres, bliver Enzo Ferrari dog nervøs. Hvad skal der ske med motorsportsafdelingen af Ferrari? Egentlig ville han helst bare ha', at Ford ikke blandede sig i den del af hans virksomhed. I sidste ende trækker italieneren tæppet væk under amerikaneren, og aflyser den ellers lovende aftale.

Den slags finder Henry Ford II sig ikke i – ham Enzo skal ikke tro, at han kan løbe om hjørner med mægtige Ford- ”We'll beat his ass. We're going to race him” udtaler Henry Ford II til sine folk, da de begynder det projekt, der skal blive til racerbilen Ford GT40 aka Ferrari-dræberen.

 

De første par år nåede Ford GT40 desværre ikke målene om at fravriste Enzo og hans Ferrari'er sejren ved Le Mans 24-timersløbet. Men forud for løbet i 1966 havde Henry Ford II udsendt en intern besked til folkene bag racerprojektet – ”You'd better win”.

Den besked forstod særligt en af mændene på Ford GT40-projektet, Carroll Shelby. I 1966 stiller hele 13 GT40'ere til start på Le Mans, hvoraf de fleste har fabrikken i ryggen. Da de 24 timer er overstået, kan en Ford GT40 fulgt af en anden, fulgt af en tredje krydse målstregen i en knusende og dominerende 1-2-3-sejr over Ferrari.

Ford vandt Le Mans fire år i træk med GT40 fra 1966 til 1969, og fik for alvor sat Ferrari på plads efter den lidt kiksede og forfejlede samarbejdsaftale. Enzo og hans italienske racerteam vandt i øvrigt aldrig en samlet sejr på Le Mans efter Ford GT40's første sejr i 1966.

Ford Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Ford Blog.

Fords historie er en af bilhistoriens længste og mest interessante. Mærket har eksisteret siden 1901, og Ford T, der kom i 1910, er en af verdenshistorien mest producerede biler. Den dag i dag er Ford et af verdens største bilmærker med en enorm modelhistorier toppet med et kæmpe aktuelt program.

Med Ford Blog går Bil Magasinet i detaljen med Ford i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Ford Blog er sponseret af Ford, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.ford.dk

Måske er du interesseret i...