BD hva' for noget?

Har du været til et racerløb med klassiske biler, så ved du, at Ford har mange modeller med helt fremme feltet i almindelighed og mange Ford Escort'er i særdeleshed.
En Ford Escort er sjældent blandt de hurtigste biler på landevejen, men op gennem 70'erne og 80'erne gjorde Ford sig store anstregelser i race med standard-vogne. For at få mere skud i bilerne til racerbrug henvendte Ford sig til tuningsfirmaet Cosworth, som skabte de berømte BDA-motorer, og er der en Escort med BDA-motor på banen i et løb med samtidige klassikere, kan du være helt sikker på, at den er med i top-fem.
I 70'erne var 16 ventiler og overliggende knastaksler - på engelsk Twin Cam - et særsyn. Faktisk var det Toyota, der tog patent på begrebet med deres Twin Cam motorer i midten af 80'erne, men Corsworth udviklede motorer med 16 ventiler og to overliggende knastaksel til Ford Escort allerede først i 70'erne, og resultatet placerede Ford Escort i en klasse for sig – i rally og på verdens racerbaner fra begyndelsen af 70'erne.
Udgangspunkt var Fords særdeles udbredte "Kent"-motor, opkaldt efter det amt i England, hvor Fords motorfabrik havde hjemme. Det var en 4-cylindret på op til 1,6 liter, som faktisk var ganske potent efter datidens standard, selv om motoren var af stødstangtypen og nøjedes med 8 ventiler.
Cosworth fjernede stødstang-arrangementet og lavede et nyt topstykke med 16 ventiler, som blev aktiveret af to overliggende knastaksler, der blev trukket af en rem. Heraf motorens bogstavforkortelsen Belt Drive type A.
Beltet eller tandremmen, som den kaldes på dansk, var faktisk lånt fra en Fiat 124, men det fungerede perfekt på Ford-motoren, som blev en legende. Siden blev Type A-motoren efterfulgt ef en stribe andre efterfølgere, der alle tog udgangpunkt i samme konstruktion. De blev tilsvarende benævnt efter alfabetet. BDA kom i 1969 og var på 1.601 cm3. I 1970 fulgte BDB, som var på 1701 cm3, og efterføglende fulgte der endnu flere varianter med større slagvolumen. Maksimum i den henseenede blev nået med BDG-motoren fra 1973. Den var på 1.975 cm3.
Siden fulgte andre og helt nye motorkonstruktioner med udgangspunkt i andre Ford-motorer, men Cosworth blev ved med at bruge alfabetet til navngivning af motorerne. Den sidste var en BDT-E (E for Evolution) fra 1986. Den var på 2.137 cm3, havde turbo og ydede op til 600 hk. Den blev blandt andet brugt i Rallycross.