Så har vi balladen: Det der er godt nok dårlig elbil-stil

Det kulminerede forleden. Jeg overtager vores nye langtidstestbil, Polestar 2, fra min kollega, der har været et smut i Middelfart.

Den kører på el, og der er ikke meget tilbage på batteriet. Normalt er det ikke et problem at få plads i en af de seks Clever-ladestandere, der er opstillet nede foran min lejlighed på Nørrebro. Den dag var alle optaget, hvilket er en præmis, når man bor i byen og skal dele med andre.

Småarrig over optagede ladepladser

Jeg bliver småarrig, når jeg kan se, at blot tre ud af de seks biler holder og lader! De øvrige tre, har valgt at se det som en nem mulighed at få en parkeringsplads. De er i bund og grund i deres fulde ret til at parkere der uden at lade – fordi Københavns Kommune har ikke indført tidsbegrænset parkering ved ladestandere.

Med seks procent strøm på batteriet har jeg kritisk brug for strøm. Jeg zigzagger rundt i nabolaget og finder til sidst en skæv afdanket E.ON-ladestander, der er fri. 

Jeg kobler bilen til og venter med at gå, til jeg kan se, at den lader. Bilen fortæller mig, at den er færdig kl. 03.21 samme nat, hvilket ikke er noget problem, for jeg har ikke travlt. 

Kun 6 pct. el på min Polestar

Morgenen efter trasker jeg op til bilen for at konstatere, at der er sket en fejl, og batteriet fortsat kun har seks procent strøm! Dagen inden havde jeg ikke behov for strøm, men det har jeg altså denne søndag morgen. Min eneste løsning er at køre ind til indre Københavns foreløbig eneste lynlader ved Frederiksberg Rådhus.

København er nærmest mennesketom søndag morgen, men det er ikke tilfældet foran rådhuset. Her er alle fire ladestandere i Clever’s nye lynlader optaget. Foran mig holder en Mercedes-Benz EQC og venter på en ledig stander. 

Jeg har intet andet valg end at vente bag ham.

VW ID.3-ejer vil lade helt til 100 pct.

Der er ingen personer i de parkerede biler, der holder og lader. Så af nysgerrighed lister jeg over til standerne for at se, hvor langt de er. Der holder en turkisfarvet VW ID.3 som er ladt op til 76 pct. – pyha tænker jeg, så er den snart færdig. Ved siden af holder en Tesla Model 3, som er ladet med 34 pct.

Efter fem minutter kommer en ældre dame og sætter sig ind i ID.3’eren. Nåh, så kører hun vel om lidt, tænkte jeg. Men der sker intet. Kort tid efter kommer Tesla-ejeren med en indkøbspose i hånden. Han vinker til mig og signalere, at han ville køre. 

Jeg får plads ved siden af den føromtalte ID.3 og kan konstatere, at vedkommende har tænkt sig at lade batteriet til 100 pct. 

I mellemtiden er køen vokset med yderligere to biler, og kvinden har siddet i ID.3’eren en halv time, mens jeg har kigget. Jeg bobler af irritation og synes grundlæggende, at det er mangel på respekt for andre menneskers tid.

Enhver, der har prøvet at lade en elbil i en lynlader, vil vide, at fra 80-100 pct. tager længere tid end de første 10-80 pct.

Jeg får en snak med ejeren af en Porsche Taycan, der holder og venter, og vi kan begge blive enige om, at lynladere kun er til kortere besøg. Problemet er blot, at den gamle dame i ID.3’eren har sin fulde ret til at blive holdende, da der ikke er sat en tidsbegrænsning på, hvor længe man må holde. 

Jeg synes, det udviser en manglende forståelse for, hvordan vi løser opladnings-udfordringerne.