BMW M3 touring E46

BMW M3 Touring: Hvor blev du dog af?

Det er mig en gåde, hvorfor BMW aldrig satte BMW M3 E46 Touring i produktion. Der findes jo ikke en federe familiebil - punktum!

25. juli 2019 af Mathias Brandt

Da jeg tilbage i april blev far, blev mine endeløse søgning på Mobile.de ændre markant. Pludselig var to sæder og et bagagerum på 410 liter ikke nok - min Z3 Coupé bliver aldrig en familiebil.

Min jagt efter den perfekte familiebil har sendt mig i mange forskellige retninger. Til at starte med var jeg fast besluttet på, at jeg skulle have en 5-dørs BMW 130i med manuelt gear. 265 hk, baghjulstræk og rimelig praktisk - hvad mere har man brug for? Men da jeg kommer til at køre en del, og bilen samtidig skal deles med min kæreste, er ideen efterfølgende blevet sat på pause.

Forleden sad jeg endnu engang og havde søgt tilflugt i min drømmeverden på nettet. Her faldt jeg over en gammel kending, som jeg næsten havde glemt - BMW M3 Touring (E46). Den dukkede op i en googlesøgning, og jeg blev omgående grebet af irritationen over, at BMW aldrig fik nosset sig sammen til at bygge bilen. Det er i mine øjne den HELT perfekte bil til en familie på tre.

BMW M3 touring E46

Den findes desværre kun et dette ene eksemplar, som står gemt nede hos BMW i Tyskland. BMW M3 Touring kunne dog meget nemt være blevet en realitet. Ledelsen hos BMW gik nemlig og legede med tanken om at lancere en M3 Touring. Denne ene bil fungerede som en prøveklud, hvor BMW’s M-afdeling skulle bevise, at man nemt ville kunne bygge en M3 Touring på det almindelige 3-serie Touring samlebånd.

Teknisk set var dette ikke noget problem. Den største udfordring var bagdørene, som skulle passe til de bredere bagskærme på M3’eren, men heller ikke dette viste sig at volde særlig store problemer, og kunne gøres forholdsvist billigt. 

Jakob Polschak, som stod bag prototypeudviklingen hos BMW M GmbH, understreger, at der faktisk kun skulle meget lidt manuelt arbejde til, før BMW M3 Touring ville være færdigbygget. Alligevel valgte ledelsen at skrotte projektet.

BMW M3 touring E46

BMW M3 Touring var udstyret med en af de bedste M-motorer nogensinde. Det er den samme motor som ligger i en E46 M3 Coupe, nemlig en 3,2 liters rækkesekser der ydede 343 hk, som var koblet sammen en 6-trins manuel gearkasse. En anden vigtig detaljer er størrelsen på bagagerummet, som kan sluge 435 liter og 1.345 liter med sæderne lagt ned. Det er jo perfekt til en barnevogne og weekendoppakning.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der ærgrer mig over, at den aldrig kom. Flere har forsøgt at gøre BMW kunsten efter. Umiddelbart virker det også som en overskuelig opgave, men for mig betyder originalitet en del, så jeg kommer nok aldrig til at transportere min søn i en BMW M3 Touring (E46) - desværre. Måske en BMW 130i alligevel er det tætteste jeg kommer på den drøm. 

BMW M3 touring E46
BMW M3 touring E46
BMW M3 touring E46

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.