Kommentar: Brint er fremtiden

Så gør vi klar til at høre på sure gamle mænd, der brokker sig over ny teknologi, og at man jo hverken kan høre motoren eller få lov til selv at skifte gear. Jeg ved det, for jeg er selv en af dem – men i fremtiden kommer bilerne altså til at køre på brint.

Jeg har kørt på brint den seneste uge, og bortset fra at brintbilerne stadig er alt for dyre og den hvide Hyundai testbil ikke ligefrem er nogen skønhed, så er det gået fint. Hyundai ix35 FCEV (der står for Fuel Cell Electrical Vehicle) kører omkring 500 km på en tankfuld brint, men næste generation vil kunne komme op på en rækkevidde på 1.000 km.

Med god fart mellem Vestsjælland og København med 110 km hver vej i en uge har det kostet ca. en krone pr. kilometer i udgifter til brændstof. Det er ikke specielt billigt, men kører du kun i byen, eller kører du med lettere træsko end mig, vil det være op til en tredjedel billigere.

Det tager ca. tre minutter at fylde tanken på en af de foreløbig ni danske tankstationer med brint. Der er ikke noget hurlumhej med kabler, der ikke passer, eller idioter, der parkerer foran ladestandere – det er ligesom at tanke en almindelig bil. Pointen er, at det eneste, brintbilen udleder, er vand.

I modsætning til batteridrevne elbiler (med undtagelse af Tesla) sidder man ikke og stirrer på batteri-ikonet og bekymrer sig om, hvorvidt man når frem til næste ladestander inden bilen løber tør. Brintbilen laver selv strøm undervejs, og ikonet for rækkevidde er den almindelige tankmåler.

Selve bilen er også som en almindelig Hyundai ix35. Det vil sige en fredsommelig, rummelig og nogenlunde komfortabel crossover med plads til fem personer, og bremser, lygter og instrumenter som i en almindelig bil. I stedet for en benzin- eller dieselmotor, er her en brændselscelle og en elmotor ude foran, og en tank med brint i bunden af bagagerummet.

Brændselscellen er lydløs og automatgear er standard (der er faktisk ingen gear, kun frem og tilbage). Bilen er cirka lige så hurtig fra 0-100 som en almindelig ix35 med 1,6-liters benzinmotor og komfortabel i køtrafik, som vi jo har en del af på Københavns store indfaldsveje. Den render 150 km/t uden problemer.

Med moderne masseproduktion vil det koste det samme at bygge en brintbil som en bil med konventionel motor. Prisen er høj i dag, fordi det er ny teknologi, men vil falde i de kommende år i takt med at alle de store bilproducenter kommer med.

Toyota lancerede sin første brintbil i september samtidig med at den hvide Hyundai testbil kom på markedet, og i september 2016 kommer Honda til Danmark med en luksusbil, der kører på brint og har en rækkevidde på op til 700 km. Audi viser sin første brintbil i januar med forventet lancering i 2018 og alle de andre større bilproducenter er også på vej.  

Hvor skal brinten komme fra?

Og nej, strømmen til at lave brint behøver ikke at komme fra gammeldags kraftværker, der kører på brunkul – det bestemmer vi jo sådan set selv. Overskudsenergi fra vind-, vand- og atomkraft kan omdannes til brint, som dermed kan blive den lagringsform for energi, som vi savner i dag.

Lyder det frelst? Det er sådan set underordnet, for med klimaaftalen i Paris forpligtiger vi os til at udvikle mere miljøvenlige transportformer.

Ingen tvinger dig ud af din 15 år gamle Passat med dieselmotor, men det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer brintbiler, der både ser godt ud, kører godt og er lige så billige som almindelige biler. Så er der kun nostalgi tilbage som argument for at køre på benzin og diesel, og det kan vi så trampe rundt i så længe, vi gider.

Det vil klæde Venstre-regeringen at gå forrest i dét her. Det går ikke for godt med afgifts- og nummerpladecirkus og andre aktuelle sager inden for transportsektoren, men her er en sag, der giver mening.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.