I 1910’erne var det normalt, at biler kun bremsede på baghjulene. Teknologien med både at styre og bremse med de samme hjul var ikke særlig udbredt, så da de første racerbiler eksperimenterede med bremser på forhjulene, rejste der sig en protest: Hvad skal det nu til for? Kan folk ikke bare lære at køre bil?
Efter krigen var skeptikerne på banen igen. Fra motorsporten kom der meldinger om, at der var kostbare sekunder at hente på racerbanen ved at sænke vindmodstanden for at opnå højere topfart, højere svinghastigheder og lavere forbrug. Racerbilerne fik vinger og spoilere på trods af protester fra dem, der ikke ville have lavet noget om, og som syntes, at det var grimt. "Kørerne skal bare lære at køre bil," lød det.
Største revolution siden forbrændingsmotoren
I dag står vi foran den største revolution i bilernes historie siden forbrændingsmotoren blev udbredt for 120 år siden, og pisset er igen i kog.
På Facebook bekræfter skeptikerne hinanden i, at de ikke skal have en elbil, hvorefter de linker til (ældre) artikler om CO2-udslip fra vugge til grav af en bils levetid, der viser, at du skal køre mindst en million kilometer i en Tesla, før den er mere miljøvenlig end en fossilbil. En angiveligt liberal dansk statsminister står frem med en ambition om helt at udfase fossilbilerne inden år 2035, og mødes med vantro (at den slags besluttes i EU og ikke af en dansk regering, ignorerer skeptikerne).
Jeg var bag rattet af den første Tesla i Danmark for 10 år siden (Roadster var primitiv, eksplosiv hurtig og hård som en hestevogn), og har siden testet samtlige elbiler på markedet. Jeg har også kørt stort set samtlige benzin, diesel-, hybrid- og brintbiler på det danske marked.
Min konklusion er: En bil er ikke defineret af, hvad der driver den.
Det vrimler frem med alternativer
At tale om “elbilerne” som en bestemt slags bil – gerne med et nedladende spørgsmål om, hvorfor de skal være så grimme – svarer til at slå en Up sammen med en Bentley, fordi de begge kører på benzin. Det kan man ikke, og derfor kan man heller ikke tale om “elbilen” som en skrækkelig biltype, der nu bliver trukket ned over ørerne på os. Om den er skrækkelig, kommer an på, om det er en første generations Nissan Leaf eller en Audi e-tron.
Med den nuværende teknologi er batteridrevne elbiler et supplement til fossildrevne biler. For bilejere med blandet kørselsbehov er de interessante, og med de nye biler fra Hyundai og Kia med en rækkevidde på over 400 km og en pris fra under 300.000 kr. er de også relevante for dem, der kører langt.
Samfundets ansvar
Jeg synes, det er urimeligt at bebrejde elbilerne for, hvor strømmen kommer fra. Det er samfundets ansvar, og i modsætning til kul og olie er der en lysende fremtid og masser af arbejdspladser i vedvarende energi. Og hvordan batterierne bliver produceret? Der er samme miljøkrav til produktion af batterier til elbiler som til alle andre komponenter i en bil.
Om et par år koster elbilerne det samme som almindelige biler, og så skal man være fundamentalist for at vælge benzin eller diesel. Det kommer af sig selv, uanset hvad skeptikerne siger – markedet vil have grønne biler.
Den gode nyhed er, at der bliver lige så stor forskel på biler som i dag, og at der stadig vil være plads til biltosser.
