Første test: Ny Ford Focus kommer til at skabe ravage i Golf-klassen

Fjerde generation Ford Focus stiller med skarpe køreegenskaber og masser af avanceret udstyr.

1. juli 2018 af Søren Juul
Ford Focus 2019 front
© Ford

Hvor er vi?

Nice, Sydfrankrig. Vi kører den nye Ford Focus gennem serier af sving på den snoede Napoleonsrute i bjergene og ligeud på motorvej.

Hvad er nyt i Ford Focus?

Det hele. Sådan da. Fjerde generation Ford Focus er den første model bygget på Fords nye C2-platform. I forhold til den gamle Focus fra 2012, er den vokset i et par cm i længden og fem cm mellem akslerne til gavn for især benpladsen på bagsædet.

Kabinen er blevet mere gedigen og med bedre materialer og du kan – som den første Ford i Europa – bestille din Focus med et head-up display, der lader dig aflæse hastighed, navigationsinstrukser mv. uden at flytte øjnene fra vejen.

Den nye Focus har samtidig fået en solid teknologisk opgradering: Vejbane-assistenten virker nu også på veje uden vejstriber, den automatiske nødbremse kan nu detektere cyklister og fodgængere, også om natten, og bilen bremser selv efter et eventuelt uheld, så du ikke risikerer at blive puffet over i modkørende og en ny ulykke. Bestiller du bilen med automatgear og nok udstyr, holder fartpiloten bilen centreret på vognbanen og styrer speeder og bremser, også når trafikken går helt i stå. Og så kan fartpiloten i øvrigt også genkende vejskilte og selv justere hastigheden efter dem.

En anden Focus-nyhed er muligheden for at tilkøbe adaptive støddæmpere, der lader dig justere undervognens fasthed med tryk på en knap.  

Ford Focus 2019 interiør bilmagasinet


© Ford

Fint nok, men hvad ligger der under motorhjelmen?

Benzinmotorer:
Fords velkendte 3-cylindrede Ecoboost turbomotorer, men i Focus har ingeniørerne fundet på noget nyt: deaktivering af en cylinder, når motoren kører med konstante omdrejninger og ikke belastes hårdt. Det er første gang, at vi hører om dét benzinsparetrick på en 3-cylindret motor. Vælg mellem 1,0 Ecoboost med 100 eller 125 hk – eller den større 1,5 Ecoboost, der fås med 150 eller 182 hk.

Dieselmotorer:
Der er kun én, en 4-cylindret 1,5 Ecoblue dieselmotor med 120 hk. I andre lande kommer Focus også med en 2,0 liters Ecoblue dieselmotor med 150 hk.

Alle motorer har som standard en 6-trins manuel gearkasse, men kan bestilles med en ny 8-trins automatgearkasse for cirka 12.000 kr. ekstra.

Hvad skal den koste nye Ford Focus? 

Priserne starter lige under 200.000 kr. Indtil videre har vi fået bekræftet priser på:

Ford Focus Trend Edition 1,0 Ecoboost, 100 hk: 198.345 kr.
Ford Focus Trend Edition 1,0 Ecoboost, 125 hk: 221.710 kr.
Ford Focus 1,5 Ecoblue Titanium, 120 hk: 239.390 kr.

Opgradering fra Trend Edition til Titanium: ca. 15.000 kr.
Opgradering fra Titanium til ST-Line: ca. 7.100 kr.
Opgradering fra Trend Edition til ST-Line: ca. 22.000 kr.

- alle Focus’er er som standard udstyret med Pre-Collision Assist med fodgænger og cyklistgenkendelse, lane keeping aid, post-collision braking, læderrat, alufælge, og opvarmede forsæder.

Stationcar-udgaven forventes at koste cirka 25.000 kr. mere end hatchbacken.   

Ford Focus side 2019 bilmagasinet
© Ford

Hvem er konkurrenterne til Ford Focus?

Bilen skal konkurrere mod VW Golf, Honda Civic, Kia Ceed, Peugeot 308, Mazda 3, Hyundai i30, Renault Megane osv.

Aha! Men hvordan kører den?

Dét kan du læse meget mere om i et kommende nummer af Bil Magasinet, men du kan få et par førstehåndsindtryk: Der er kommet mindre vejstøj i kabinen og undervognen føles meget komfortabel. 

Læs hele testen i et af de kommende numre af Bil Magasinet. Få 2 numre + hybrid dronebil for 89 kr. 

Ude på snørklede bjergveje afslører Focus også, at den ikke har glemt at have det sjovt. Et dejligt præcist styretøj, en fabelagtig 6-trins gearkasse og livlige motorer gør det muntert at køre hurtigt om hjørner i bilen. Den foreløbige topmodel med 182 hk og 10 mm sænket undervogn fra ST-Line udstyrslinjen underholder næsten som en fuldblods GTI.

Hvornår lander den i Danmark?

Forhandlerne holder åbent hus på den nye Focus hatchback 1. og 2. september. Stationcar-udgaven kommer lidt senere på året.

Ford Focus Titanium 2019 bagfra bilmagasinet

Hvor de forrige generationer Ford Focus'er har haft et karismatisk designsprog, er der ikke meget unikt over udformningen af den nye og meget strømlinede Focus. Særligt bagfra og i profil ligner den noget, der kunne være designet i Asien.

© Ford

Vil du privatlease din Ford Focus

Se priseksemplerne her:

Ford Focus Trend Edition 100HK 1.0 EcoBoost 5D:

Månedlig ydelse: 2.395 kr.
Udbetaling: 14.995 kr.
Leasingperiode: 36 mdr.
Årlig kørsel: 15.000 km
Samlet betaling i perioden: 101.215 kr.

Ford Focus Trend Edition 100HK 1.0 EcoBoost 5D:

Månedlig ydelse: 2.895 kr.
Udbetaling: 4.995 kr.
Leasingperiode: 36 mdr.
Årlig kørsel: 15.000 km
Samlet betaling i perioden: 109.215 kr.

Ford Focus Titanium 125 HK 1.0 Ecoboost 5D:

Månedlig ydelse: 2.795 kr.
Udbetaling: 14.995 kr.
Leasingperiode: 36 mdr.
Årlig kørsel: 15.000 km
Samlet betaling i perioden: 115.615 kr.

Ford Focus Titanium 125 HK 1.0 Ecoboost 5D:

Månedlig ydelse: 3.295 kr.
Udbetaling: 4.995 kr.
Leasingperiode: 36 mdr.
Årlig kørsel: 15.000 km
Samlet betaling i perioden: 123.615 kr.

Ford Focus ST-Line 125HK 1.0 EcoBoost 5D:

Månedlig ydelse: 2.995 kr.
Udbetaling: 14.995 kr.
Leasingperiode: 36 mdr.
Årlig kørsel: 15.000 km
Samlet betaling i perioden: 122.815 kr.

Ford Focus ST-Line 125HK 1.0 EcoBoost 5D:

Månedlig ydelse: 3.495 kr.
Udbetaling: 4.995 kr.
Leasingperiode: 36 mdr.
Årlig kørsel: 15.000 km
Samlet betaling i perioden: 130.815 kr.

Måske er du interesseret i...