Første test: Honda vinker farvel til dieselmotoren i ny CR-V

Lejrene er splittede omkring dieselmotorens eksistensgrundlag. Honda har taget springet og helt droppet muligheden for diesel i den nye generation af CR-V.

18. juli 2018 af Jacob Dalby

Hvor er vi?

Kitzbühel, Østrig

Hvad er nyt i Honda CR-V?

På 23 år skabes en vis erfaring – også hos Honda, der har haft CR-V på markedet i mere end to årtier. Femte og nyeste generation er netop præsenteret.

Indenfor er det for første gang blevet muligt at tilføje en tredje sæderække så der nu er plads til, at CR-V kan transportere op til 7 personer. Adgangen til de bagerste sæder klares dog bedst af små passagerer ligesom pladsen også egner sig bedst til de mindste.

Til gengæld har Honda taget springet og skrottet dieselmotoren så at der ved introduktionen ikke længere er valgmulighed i forhold til motor. Vil du køre CR-V bliver det med den 1,5-liters benzinmotor med turbo kombineret med enten en 6-trins manuel gearkasse (173 hk) eller CVT-gear (193 hk), som dog kun fås hvis du også vælger firehjulstræk. CVT-gearet er normalt ikke blandt vores favoritter, men elastikfølelsen ved hård acceleration er ikke udtalt i CR-V. Skal vi selv vælge bliver det dog stadig med den 6-trins manuelle gearkasse. I starten af næste år bliver CR-V desuden introduceret med endnu en benzinmotor og hybridsystem.

Honda CR-V er stadig rummelig og praktisk til familien med bagagerum på 561 liter og gode løsninger i forhold til at få plads til både surf board og barnevogn. Desværre er det dog tydeligt, at bilen har kørt siden slutningen af 2016 i USA; Skærmen i midten til bilens infotainment er flot integreret men grafikken ser gammel ud og specielt navigationen ligner noget, der for 10 år siden var moderne i din garmin-navigation. Skærmen er dog standard i alle versioner. 

Hvem er konkurrenterne?

Den danske importør forudser at Toyota Rav4 bliver nærmeste konkurrent. I samme klasse hører Peugeot 3008, Skoda Karoq og Volkswagen Tiguan, der dog ikke har mulighed for 7 sæder.

Hvornår lanceres Honda CR-V?

Den nye Honda CR-V bliver vist ved det danske forhandlernetværk til åbent hus d. 27. og 28. oktober. Honda Danmark forventer en pris fra omkring 330.000 kroner for en CR-V i Comfort udstyrsniveau.

Vi synes…

Læs om køreegenskaberne og om du skal vælge den nye CR-V, eller en af konkurrenterne, i et kommende nummer af Bil Magasinet. Få 3 numre af Bil Magasinet for kun 99 kr.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.