Zarko fik en opgave: Vil du køre en Porsche 911 fra Cannes til København?

Bilentusiast og Bil Magasinet læser Zarko Zaharov nyder en gammel VW Golf diesel til hverdag. Så han sagde JA TAK, da han blev spurgt, om han ville køre en Porsche 911 fra Cannes til København. Læs hans fortælling her.

6. februar 2022 af Zarko Zaharov

Det er en sommermorgen i den franske Riviera. Jeg vågner op på en båd i Monacos havn med ondt i håret og en mission for dagen: At køre en Porsche 991 Targa 4S fra Cannes til København.

Toget til Cannes afgår fra Monacos togstation om præcis 50 minutter. Tænder børstes, tøj påføres, taske pakkes og der løbes. Et par hurtige billeder af Grand Prix-banens sektioner, som man genkender fra Kiesa og co.’s dækning, og en overbetalt elendig sandwich senere går turen ud af byen forbi Nice og mod Cannes. Lidt nord for Cannes venter der mig en Porsche 991 Targa 4S, som skal bringe mig tilbage til København.

Kan du flytte min nye bil?

Der er tale om en vennetjeneste. Min veninde spurgte, om jeg ville køre hendes bil hjem til Danmark, da hun helst ville flyve hjem med sine unger. Min ”glem det” var parat, men så nævner hun bilmodellen. Når man til dagligt kører en ti år gammel Golf diesel, afviser man ikke det her.

Turen nord fra Cannes foregår i en Dacia Duster. Taxaen vælges ud fra kriteriet om jo langsommere jo bedre af to årsager: Min historie med franskmænds vilde kørsel og mængden af rosé dagen forinden. 

Den solide 1.5 dci fra Renault får dog lov at arbejde for sagerne op ad de snoede veje, mens, hvad der må være Sébastian Loebs mor, kaster bilen fra sving til sving. Kridhvid og kun halvt i live, når jeg frem til venindens hus. Og der står hun… 

Med brede hofter, mørk i farven, topløs, nyvasket og overser huset. Altså, bilen.

Joe Cocker i udstødningen

Sort, jet black metallic farve. Mojave Beige og sort læder med kontrastsyning og euforiserende læder-duft. 20 tommer 911 Turbo fælge, og ekstraudstyr til næsten hvad hele min Golf kostede. De er omfavnet af klæbende Pirelli P Zero gummi. Sportssæder der støtter mig bedre end min psykolog. 

Sportsudstødning med spjældet, der åbnes via en knap. Nøglen, der karakteristisk for en Porsche sidder venstre for rattet, drejes og de seks cylindre fordelt på 3.8 liter med atmosfærisk tryk, springer i live.

Pludseligt har jeg det fremragende. Dagens overnatning, en adresse i Schweiz, indtastes i navigationen. Foden på bremsen, PDK gearvælgeren i ”D”, og afsted triller vi. 

Første indtryk er lyden. Den er Joe Cocker raspende ved de lave omdrejninger og Otis Redding karakterfuld ved de højere. Udstødningen i sport, Targa-taget nede, ventileret køling i sæderne, solbriller og vind i håret – livet er godt.

Rustne Lada'er

Mens 911’eren snor sig gennem de sydfranske vingård på den ene side, og det turkisblå Middelhav på den anden, tænker jeg tilbage til barndommen og spillet ”Need for Speed – Porsche”.

Som navnet antyder, er det et racerspil dedikeret til Porsches modeller. En af spillets baner er favoritten - ”Cote D’Azur”- også kaldt det franske riviera. Når man som undertegnede voksede op i et krigsramt land, med økonomiske sanktioner, tårnhøj inflation og arbejdsløshed, i selskab af rustne Ladaer, Moskvich og Zastava, så var spillet og Cote D’Azur banen, et billede af hvad et liv også kunne være. 

At sidde ved computeren og cruise op og ned af kysten og dagdrømme om det gode liv. Og her var jeg så… Knap 20 år senere. Surrealistisk oplevelse.

Passer på i Schweiz

Turen mod Schweiz går igennem det infame Route Napoleon. Ruten er desværre meget trafikeret på en lørdag eftermiddag. Her er alt fra cyklister til campingvogne. 

Overhalinger i 911’eren er en leg. De skal ikke planlægges nøje som en efterretningsmission som i min Golf. Franskmændene er også gode til at trække lidt ind, og blinke til højre, før de bliver belønnet af brølet af en nedgearing og et venligt vink af undertegnede.

Turen går videre gennem Schweiz og klares med ekstrem paranoia for fartkameraer, som er overalt, og landets indstilling til fart. Kører man 7 km/t over fartgrænsen, skal man give sin førstefødte til regeringen. Schweiz belønner også med tung regn, som firehjulstrækket dog klarer uden nogen drama.

Næste morgen. Solen er lige stået op, da jeg kører ud af Schweiz og drejer af motorvejen mod B500 - den kendte ”Black Forest” rute i Sydtyskland. Der er modsat Route Napoleon ingen trafik her. 

En lokal motorcyklist overhaler mig og klapper sig bagi som motorcykel-sprog for ”følg med mig”. Efter en del leg og en venlig auf wiedersehen, holder jeg inde for at tanke. Mens bilen tikker sig selv køligere, spiser jeg morgenmad og glæder mig over hvad der kommer.

Topfart i Tyskland

Et sted ved Strasbourg tilslutter jeg mig den tyske Autobahn. Herfra er det motorvej til Puttgarden og derfra hjem til København. Det er desværre en tanke som mange andre hjemmerejsende har fået denne sidste søndag i sommerferien. 

Da Hr. Targa og jeg endelig bliver sluppet frie nord for Hamborg, skal knap 110 km tilbagelægges på 40 minutter for at nå færgen, og dermed en oplagt chance for bilen at strække benene. Pedalen til højre trykkes i bund. 3. gear rækker til 170, 4. gear til 210. Styretøjet bliver en smule let over 250. Accelerationen over 270 er noget langsommere, som om bilen rammer en aerodynamisk mur. 284 km/t blev topfarten for dagen. Det hurtigste jeg har kørt til dato.

Targa’en er generelt en elegant måde at tilbagelægge et kontinent på, mens din yndlingsplade spiller fra det krystalklare Burmester anlæg, og den helt nonchalant kører 200 km/t med lige over 3.000 omdrejninger takket være et langbenet 7. gear.

Færgen nås som den sidste ombord. Bilen er tilbage i København kl. 22.17 om aftenen, efter at have kørt knap 1300 km og næsten 15 timer. Min lænd kan jeg ikke mærke, men hjertet er fyldt. Sikke en tur, sikke en bil.

Næste dag kører jeg på arbejde i Golfen, med nu 188.000 km på tælleren. A/C kompressoren knurrer stadig af mig. En cyklist giver mig fingeren. 

Alt er normalt igen.  

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...