Lilla Rolls-Royce IAA Frankfurt 2013
© A. Hansen

Wow: Verdens største biludstilling stopper

Biludstillingen i Frankfurt er ude af kapløbet om at blive den største europæiske biludstillingen fra og med 2021

31. januar 2020 af Mikkel Thomsager

Siden 1951 har messehallerne i Frankfurt været rammen omkring Europas - og i mange år - verden største biludstilling, men nu er det slut. Når den store biludstilling i Tyskland afvikles i 2021, bliver det ikke i Frankfurt men enten i Hamborg, München eller Berlin.

I mange år har Paris og Frankfurt vekslet, således at "Mondial de l'automobile Paris" var scene for den store europæiske biludstilling i lige år - således også i 2020, hvor den finder sted fra den 1. til 11. oktober -  og "Internationale Automobil Ausstellung" IAA i Frankfurt havde scenen i ulige år. 

Således også 2019, hvor den tyske udstilling dog var en katastrofe for IAA. Alle japanske mærker udeblev fra udstillingen, sammen med en stribe andre vigtige mærker, og besøgstallet faldt fra traditionelt over 900.000 til 550.000.

Resterne af dieselskandalen

Ifølge det ansete tyske dagblad Frankfurter Allgemeine, skyldes balladen en kombination dårlig stemning i organisationen, protester fra miljøorganisationer og en reminisens af dieselskandalen.

Organisationen bag udstillingen, den tyske bilindustris forbund, "Verband der Autoindustrie" VDA, har taget konsekvensen, og i udvælgelsen af en ny lokationspartner, er Frankfurt nu udelukket fra slutspurten, i øvrigt sammen med Hannover und Stuttgart.

Ifølge samme er de tre byer, der er med i finalen nu, Berlin, Hamborg og München. Angiveligt er Berlin favorit.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...