VW Golf GTI TCR

VW lancerer kraftfuld GTI

VW henter inspiration fra sin TCR-racer, og er nu klar til at vise deres kraftigste GTI nogensinde. Den har officiel premiere til det store GTI-træf senere på ugen

7. maj 2018 af Bil Magasinet

D. 9 maj vil den største GTI-fest igen finde sted i Reifnitz ved smukke Wörthersee i Østrig. Sidste år forvandlede 7.300 biler og cirka 125.000 besøgende den lille østrigske by til et Mecca for GTI-verdenen. Det samme antal besøgende forventes igen i år, og Volkswagen har også i år et par overraskelser i ærmet til de besøgende. 

GTI-træffet i Wörthersee bliver stedet, hvor Volkswagen har verdenspremiere på den næsten produktionsklare 290 hk stærke Golf GTI TCR, der bliver hovedattraktionen. Den kommende Golf GTI topmodel vil blive introduceret i slutningen af 2018.

Denne specielle Golf GTI er inspireret af Golf GTI TCR baneraceren, der har vundet mesterskabet i den internationale TCR-racerserie to år i træk. Touringcar-racerens specifikationer har sat sit præg på gadeversionen både i forhold til motorkraft, design og køredynamik. 

Turbomotoren i Golf GTI TCR gadebilen yder 290 hk mellem 5.000 og 6.000 o/min. Drejningsmomentet på på 370 Nm sendes ned til forhjulene allerede fra 1.600 o/min og holder det niveau til 4.300 o/min. En 7-trins DSG-gearkasse og et spærredifferentiale – begge er standard – sikrer en optimal overførsel af motorkraften til asfalten.

VW Golf GTI TCR

Topfarten er 250 km/t, men den kan øges til 264 km/t ved at fjerne den elektroniske hastighedsbegrænser. Dette gør Golf GTI TCR til den hurtigste Golf GTI i det nuværende modelprogram.

Få 3 numre af Bil Magasinet direkte ind at brevsprækken på kun 99 kr. 

Med mere end 2,2 millioner solgte, er Golf GTI blevet den mest succesfulde kompakte sportslige bil. Det hele startede tilbage i 1976 med en 110 hk stærk og forhjulstrukket Golf, der leverede køreglæde til en overkommelig pris. 

Oprindeligt var det planen kun at producere 5.000 styk Golf GTI, men nu er der produceret 4.4000 gang så mange. Og med introduktionen af Golf GTI TCR skrives der endnu et kapitel i den over 40-år lange historie.

VW Golf GTI TCR
VW Golf GTI TCR

Måske er du interesseret i...