Hummer EV elbil 2021 solgt offroader elbil offroad
© Barrett-Jackson

Verdens første elektriske Hummer er solgt til ABSURD sum!

Til den årlige Barrett-Jackson-auktion i Arizona, USA, er nogle af 2021's nyeste ankomster solgt til summer, der rækker langt ind i millionerne

31. marts 2021 af Frederik Hauschildt

Hummer EV1 nummer 001

Til Barrett-Jackson, som er et årligt auktionsevent i USA, er verdens første elektriske Hummer blevet solgt. Bilen har stelnummer 001, og er således den allerførste elektriske Hummer, der rullede af produktionsbåndet.

2,5 mio. USD eller 15,7 mio. kr. er den elektriske firehjulstrækker solgt for. Selvom det kan virke som et grådigt snuptag, så er der en form for mening bag galskaben: Overskuddet, der for hele auktionen ramte over 30 mio. kr., går nemlig til velgørenhedsprojekter. 

Hvis du er interesseret i at læse mere om Hummer EV1 og dens konkurrenter, så klik her!

Hummer EV elbil 2021 solgt offroader elbil offroad CT5-V Blackwing
© Barrett-Jackson

Blackwing-sæt sælges til højest bydende

Hummer EV1 var den nye bil, der trak allerflest penge ind. Kigger man nedad på hitlisten, så finder man dernæst den nye Ford Bronco. Denne var også stelnummer 001, men hentede 'kun' 6,8 mio. kr.

En anden interessant nyhed, der specielt har været populært nævnt her på redaktionen, er søskendeparret Cadillac Blackwing, der består af CT5-V og CT4-V. Begge er de førstproducerede af deres slags, og de blev solgt til hhv. 1,6 mio. kr. og 1 mio. kr. Det er over dobbelt så meget, som de koster fra fabrikken.

Hummer EV elbil 2021 solgt offroader elbil offroad CT5-V Blackwing
© Barrett-Jackson

Auktionens dyreste...

Selvom de nyproducerede debutbiler trak en tung pris pr. motoriseret næb, var det ikke her, de største summer faldt. Auktionen bød nemlig også på et par brugte eksemplarer, der hver især havde deres egen historie.

En 1966 Shelby Cobra 427 i fineste stand trak hele 34.7 mio. kr. til Barrett-Jackson. Selvfølgelig kan enhver Shelby Cobra ikke trække så stor en pris: Denne var nemlig tidligere ejet af dens skaber, Carroll Shelby. Selvom filmen Ford vs Ferrari har udbredt Carroll Shelbys navn mere end tidligere, blev bilen solgt til præcis samme pris tilbage i 2007, da bilen sidst skiftede ejer. Den var dog ikke alene om ikke at være billigt: En Ferrari 275 GTB/4 røg under hammeren for 15,6 mio. kr. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...