motorvej vestfyn vejarbejde
© Vejdirektoratet

Nu går anlægsarbejdet på den Vestfynske Motorvej i gang med de sidste 8 km

Vejdirektoratets entreprenører tager fat på arbejdet med at bygge den sidste 8 km etape, der vil gøre den Vestfynske Motorvej 3-sporet

15. marts 2022 af Steen Bachmann

Der er ofte trængsel på motorvejen på tværs af Fyn på grund af for mange biler på samme tid. Med en såkaldt årsdøgnstrafik på cirka 75.000 køretøjer er trafikken tæt især i myldretiden om morgenen og eftermiddagen.

Motorvej udvides fra fire til seks spor

Det giver problemer med at komme frem på motorvejen, hvor trafikanterne ofte holder i kø, og øger risikoen for uheld. Derfor bliver motorvejen udvidet fra fire til seks spor mellem Middelfart og Odense V.

motorvej vestfyn vejarbejde

Når udbygningen er komplet inden udgangen af 2022, sparer man anslået 28 timer på årsbasis mellem Nr. Aaby og Odense V., hvis man kører i myldretiden. Det svarer ifølge Vejdirektoratet til otte minutter om dagen.

Den vestlige del af strækningen er stort set færdig, så nu rykker vejarbejdet mod øst til den sidste 8 km lange etape mellem Ejby (afkørsel <56>) og Gribsvad. 

Arbejdet med udvidelse fra fire til seks spor på denne strækning går for alvor i gang i begyndelsen af april og vil stå på indtil sidst på året.

Går i gang i begyndelsen af april

”Vi har en god fremdrift på projektet, og status lige nu er, at vi mangler en sideudvidelse på 8 km og asfalt på 13 km. I begyndelsen af april går entreprenøren for alvor i gang med den sidste sideudvidelse af motorvejen. Desuden har vi har ændret lidt på vores planlægning, så vi vælger at gøre etapen mellem Nørre Aaby (afkørsel <57>) og Ejby (afkørsel <56>) helt færdig i år, også med det sidste slidlag, som vi ellers oprindeligt først ville lægge i 2023. Nu gør vi strækningen helt færdig, så trafikanterne allerede i år får en bid færdig motorvej,” siger projektleder Mike Boesen, Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet gør den vestlige strækning fra Nørre Aaby og cirka 5 km mod øst helt færdig i de kommende måneder. Fra midten af april frem til august udfører Vejdirektoratets entreprenør profilopretning af vejen og lægger asfalt på strækningen mellem Nørre Aaby (afkørsel <57>) og forbi Ejby (afkørsel <56>).

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...