Vanvittig blæser-bil slår Goodwood-rekord

McMurtry har begået et sindssygt køretøj, der med en indbygget blæser suger luften væk under bilen og generer enormt meget downforce.

28. juni 2022 af Emma Steensen

Mærkeligt monster

Navnet er McMurtry Automotive Spéirling og det skøre køretøj er på alle måder et vildt eksperiment og nu også den hurtigste bil på Goodwoods hillclimb. Med knapt et sekund har det der mest af alt ligner en forvokset legetøjsbil, slået den gamle rekord sat af VW ID.R. Det var godt nok en uofficiel rekord som ID.R satte dengang og den officielle rekord har stået siden 1999. Her kørte Nick Heidfeld rundt på 41,6 sekunder i Mika Häkkinens McLaren MP4-13. 

Det unikke ved den mærkeligt udseende udfordrer til rekorden er, at den er udstyret med en blæser under sig, der suger al luft væk fra under bilen og generer op til 2.000 kg downforce. Når den står stille vel at mærke. 

Ydeevne som få

McMurtry Spéirling er en fuldelektrisk racer, der vejer under 1000 kg og går fra 0-100 km/t på kun 1,5 sekunder. Jep, du læste rigtigt. Den generer som sagt 2.000 kg downforce ved stilstand og ved 240 km/t generer den 2.250 kg. Det er altså mere end en Formel 1-bil. Så med andre ord er det en meget let bil, med potentiale til at blive meget, meget tung, når det gælder. 

Topfarten blev begrænset til 240 km/t i forbindelse med deltagelsen på Goodwood, så der er altså mulighed for at køre endnu hurtigere. Den er oplyst til at kunne klare op til 30 minutters køretid på racerbane og batteriet er på 60 kWh, som fodrer de kraftige elmotorer. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...