Usædvanligt: 27-årig frakendt kørekortet for altid

En yngre mand fra Sønderjylland er blevet frataget sit kørekort for evigt efter utallige overtrædelser.

9. oktober 2021 af Patrick Boje Jensen

Frakendt for bestandig

Det er ikke uhørt, at danskere får frakendt kørekortet – men i langt de fleste tilfælde er det betinget eller midlertidigt. Det er det bare ikke for en 27-årig mand fra Tønder Kommune, der har fået frakendt kørekortet - permanent.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvori de også kalder kendelsen "usædvanlig".

Den 27-årige blev taget i Bramming i marts 2020, hvor han kørte uden kørekort og under påvirkning af amfetamin. Da politiet forsøgte at stoppe ham, kørte han i høj fart den forkerte retning af en ensrettet gade. Politijagten stoppede, da han bragede ind i en husmur.

I februar i år kørte han narkopåvirket, hvor han kørte over i modsatte bane og kolliderede med en modkørende bil. Føreren af den modkørende bil fik alvorlige kvæstelser og risikerer varige mén.

Den 27-årige blev dømt for en lang række forskellige forhold såsom 13 narkokørsler uden førerret, andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven, tyveri, hæleri, brugstyveri, indbrud med videre. Han blev idømt i alt 2,5 års fængsel.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...