Unikt Ferrari-foredrag på Bremen Teater med rabat til BM-abonnenter

Den internationale Ferrari-ekspert Marcel Massini holder d. 19. oktober foredrag om Ferrari. Er du abonnent på Bil Magasinet, kan du købe billetter med rabat.

26. september 2019 af Mikkel Thomsager
Ferrari 365 GTB/4 Daytona aluminium

I 2018 fandt Ferrari-eksperten, Marcel Massini, denne 365 GTB/4 Daytona fra 1969, som er den eneste Daytona bygget med karrosseri i aluminium. Bilen blev siden solgt for 13,5 mio. kr. Ved foredraget fortæller Marcel Massini om fundet af bilen i en japansk lade og ikke mindst historien, der førte den dertil.

Schweizeren Marcel Massini er verdens førende, uafhængige Ferrari-ekspert. Især de ældre modeller kender han fra kofanger til krumtap. Det gør, at han er manden, de store auktionshuse henvender sig til, når der skal vurderes dyre og sjældne Ferrari-modeller.

Den 19. oktober kommer han til København for at holde foredrag om sit arbejde. Det sker på Bremen Teater i København kl. 13. og er du abonnent på Bil Magasinet, kan du købe billetter med rabat.

Marcel har styr på hver en bolt på de mest berømte Ferrari-modeller, og hans foredrag kommer blandt andet til at omhandle disse. Han vil dog også fortælle om en stribe ladefund, han selv har opdaget verden over, om Ferrari i racerløb og om Enzo Ferrari selv. Selvfølgelig bliver der også mulighed for at stille spørgsmål fra salen, så du kan godt foreberede et par gode allerede nu.

Blandt Marcel Massini's mest berømte ladefund er en 1969 Ferrari 365 GTB/4 Daytona med aluminiums-karrosseri, som Marcel fandt i Japan i 2017. Læs mere om bilen her

Billetterne starter ved 345 kr. men er du abonnent på Bil Magasinet, kan få du 65 kr. i rabat, så billetterne starter ved 280 kr. Køb dem via dette link.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...