Toyota Corolla taikyu taikyuu super series forfra kamuflage
Toyota

udvikler også en hydrogendrevet racerbil.

© Toyota

Tre bilgiganter vil redde forbrændingsmotoren

Subaru, Mazda og Toyota går nu sammen med to motorcykelfabrikanter om at bevare forbrændingsmotoren - og det her er deres plan.

20. november 2021 af Frederik Hauschildt

Håb for fossilbilen?

Du var måske én af dem, der spærrede øjnene op, da Mazda for få måneder siden annoncerede planer om både en wankelmotor og en rækkesekser. Udmeldingen kom som noget af en overraskelse fra en bilindustri, der ellers virkede klar til elektrisk omstilling. Men med næste kapitel i horisonten, begynder historien pludselig at give mening.

Subaru, Mazda og Toyota vil nemlig redde fossilmotoren. Det var konklusionen af et møde mellem overhovederne fra de tre bilmærker, såvel som motorcykelproducenterne Yamaha og Kawasaki. Hvert mærke luftede sine planer, men der var enighed: Nul-emissionsbiler behøver ikke være elektriske.

Mazda Demio og Toyota Corolla H2 hydrogen

Toyota og Subaru kører på biobrændsel

Toyota og Subaru udvikler hver en Toytota GR86/Subaru BRZ-baseret racerbil, der skal kæmpe i den japanske Super Taikyuu (udholdenhed, red.) Series, der afvikles næste år.

De to biler kommer til at køre på et syntetisk brændstof, der skal være CO2-neutralt.

Mazda Demio bio concept forfra oppefra racerbil miljøvenlig
Mazda

#37 Bio Concept Demio (Mazda2) er testbænken for Mazda's nye generation af BioDiesel.

© Mazda

Mazda kører på biodiesel

Mazda, der desuden ikke er en del af det samme elbilsamarbejde som Toyota og Subaru, spiller på nogle lidt andre tangenter. Her står en dieselbil med en regulær 1,5-liters SkyActiv-D-motor som testkanin for en ny generation af BioDiesel, der ikke sigter mod CO2-neutralitet, men bare bæredygtighed. Bilen fik sin debut i Okayama, da Super Taikyuu Series kørte ræs her d. 14. november.

I samme ræs deltog også Toyota's hydrogendrevne racerbil, Corolla H2. Bilen har kørt siden juni i år, og siden første løbsstart har bilen taget omkring 20% flere hestekræfter på, uden at brændstoføkonomien har ændret sig. Målet med denne er også en ultimativt lavere udledning end tilsvarende benzindrevne biler. Lyt til bilen i videoen nedenfor!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...