Toyota Auris Hybrid Touring Sports
Toyota Auris Hybrid Touring Sports © Bil Magasinet

Toyota-priser falder op mod 20.000 kr.

Er der noget vi kan li', så er det billige biler. Netop nu kører Toyota kampagne på en række modeller

12. september 2018 af Jacob Dalby

Toyota vil sælge flere hybridbiler

Toyota vil især sælge hybridbiler, når de inviterer til Markedsdage 10.-30. september. Er du i markedet efter en ny bil, kan du spare op til 20.000 kr., hvis du underskriver købsaftalen inden 30. september. Yderligere er der 10 procent at spare på al ekstraudstyr, hvis du køber en fabriksny hybridbil i perioden.

Bedste totaløkonomi med Auris Hybrid

En af hybridmodellerne på programmet er Toyota Auris Hybrid Touring Sports, der for nyligt er blevet kåret af den biløkonomiske portal Bilpriser.dk som den stationcar i Danmark, med den bedste totaløkonomi.

Med H2-udstyr koster den nu 237.990 kr. Det betyder blandt andet 17” alufælge, LED-forlygter og kørelys, automatgear, bakkamera, sportssæder med Alcantara-stof, nøglefri betjening, metallak med sortlakeret tag, Toyota Touch 2 multimediesystem og sikkerhedspakke med blandt andet nødbremse. 

Der er også 20.000 kr. at spare på den dansk designede Toyota C-HR Hybrid med C-Enter udstyr til nu 244.990 kr. og den firehjulstrukne Toyota Rav4 Hybrid i udstyrsvariant H3 Selected; Det betyder 18” højglanspolerede alufælge, LED forlygter og kørelys, læderindtræk i kabinen, varme i rattet, nøglefri betjening, bakkamera og automatisk nødbremse for 465.900 kr.

0,95 procent i rente

Har du brug for at finansiere din nye hybridbil er der mulighed for at finansiere til en lav rente gennem Toyota Finans, som i forvejen er kåret til Danmarks billigste af Forbrugerrådets magasin TÆNK Penge fire gange i træk.

Den såkaldte variable hybridrente på 0,95 procent gælder som de andre tilbud indtil 30. september eller til lageret med hybridmodeller slipper op.

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.